dansk skolehistorie

På vej mod en enhedsskole (1903-58)

I 1903 vedtoges en reform af de højere almenskoler. I 1894 var folkeskolens læreruddannelse blevet strammet. Danmarks Lærerforening, dannet 1874, havde i 1899 opnået en forbedring af lærernes løn og arbejdsvilkår, og samtidig var folkeskolens fagkreds blevet udvidet. Det Sthyrske Cirkulære fra 6.4.1900 havde med henblik på en større ensartethed skolerne imellem afstukket retningslinjer for undervisningen i bl.a. "anskuelsesundervisning" og dansk. Det var således en konsolideret folkeskole, den højere almenskole kunne bygge på.

Latinskolen blev i 1903 afløst af gymnasieskolen, der bestod af en fireårig mellemskole, en etårig realklasse og et treårigt gymnasium med tre linjer: en klassisk-sproglig, en nysproglig og en matematisk-naturvidenskabelig. En mellemskole med realklasse kunne som overbygning også knyttes til et kommunalt skolevæsen i byerne. Piger fik samme ret som drenge til optagelse i statens skoler. Gymnasieskolens opgave var at kvalificere både til akademiske studier og til et moderne samfunds behov, hvilket medførte nye fag som kemi, samfundslære og oldtidskundskab. Både folkeskolelærere og gymnasielærere kunne undervise i mellemskolen.

Hermed var de første skridt taget hen imod en enhedsskole. Men reelt var sammenhængen kun etableret i byerne, og den omfattede ikke landsbyskolen og byskolens 6.-7.-klasser. Mellemskolen blev populær, selvom mange elever forlod den, når de i 14-års-alderen kom ud over den undervisningspligtige alder. Gymnasiet havde socialt set stadig en eksklusiv karakter.

Hele skolevæsenet blev genstand for diskussion i den store skolekommission 1919-23, der bestod af både politikere og skolefolk. For folkeskolens vedkommende må to begivenheder udpeges som de vigtigste resultater: Det gejstlige tilsyn blev i 1933 stort set afskaffet, og det amtslige tilsyn blev med forbillede i den sønderjyske skoleordning fra Genforeningen 1920 realiseret af amtsskolekonsulenter. Hertil kom, at folkeskolen i 1937 fik en ny lov, der skulle tilføre de eksamensfrie klasser mere indhold og større prestige, den såkaldte "fri mellem"; den kommunale eksamensmellemskole blev en del af folkeskolen. Uligheder mellem folkeskolens afdelinger og forskelle mellem skolerne på landet og i byerne blev dog heller ikke denne gang fjernet.

Skolen for alle (1958-93)

© Mia Okkels

Dansk skolehistorie. Indtil midten af 1960'erne var eftersidning en ikke ualmindelig straf i skolerne. Den skulle afsones under tilsyn og måtte ikke strække sig over mere end en time ad gangen. I 1948 blev det indskærpet, at eftersidning først kunne finde sted, når hjemmet var blevet underrettet. Straffen blev normalt anvendt ved forsømmelser af skolearbejdet, men kunne, som det fremgår af dette eksempel fra ca. 1940, også bruges til at dæmme op for uønsket adfærd. I 1946 opgav Københavns Kommune sit princip om kønsadskilte skoleafdelinger.

I 1958 blev både folkeskole og gymnasium omdannet: Folkeskolen fik samme rammer i by og på land, og mellemskolen blev efter 5. klasse erstattet af almen og boglig linje. Efter 7. skoleår kunne eleven fortsætte enten i 8.-9. klasse med en afsluttende prøve eller i realafdelingen med mulighed for realeksamen efter 3. real. Efter både 2. og 3. real var der adgang til det treårige gymnasium, der gik under navnet grengymnasiet. På gymnasiets to linjer — en sproglig og en matematisk-naturvidenskabelig — kunne man efter 1.g vælge mellem forskellige grene. På de fleste gymnasier var der på den sproglige linje en nysproglig og en samfundssproglig gren og på den matematiske en matematisk-fysisk, en matematisk-biologisk og en matematisk-samfundsfaglig gren. En række gymnasier havde yderligere musikgrene og enkelte havde en klassisk-sproglig gren. Ved gymnasiereformen i 1988 blev grengymnasiet erstattet af et valgfagsgymnasium. Den sproglige og den matematiske linje blev bevaret, mens der i 2.g og 3.g var tilvalg af en række fag, som kunne tages enten på højt niveau eller på mellemniveau. Reformen blev fulgt op dels af nye læseplaner, Den Blå Betænkning for folkeskolen og Den Røde for gymnasiet, dels af et omfattende skolebyggeri.

© Thorkild Jensen

Dansk skolehistorie. Elever på Syvstjerneskolen i Værløse 1995 ved processkrivning som et led i danskundervisningen. Procesorienteret skrivepædagogik, der blev introduceret i Danmark i slutningen af 1980'erne efter inspiration — via Norge og Sverige — fra USA, sigter mod, at eleven bliver en eksperimenterende sprogbruger ved under selve skriveprocessen at få mulighed for at prøve, drøfte og bearbejde forslag til sproglige og indholdsmæssige forbedringer af en tekst.

I løbet af 1960'erne blev det almindeligt, at klasserne forblev udelte efter 5. klasse, og at elever fortsatte skolegangen ud over den undervisningspligtige alder. Som konsekvens heraf gennemførtes en udvidelse af undervisningspligten og en reform af undervisningens indhold i hhv. 1972 og 1975. Folkeskolen kom herefter til at bestå af en niårig grundskole, en frivillig 10. klasse og en frivillig børnehaveklasse. Elever kunne aflægge folkeskolens afgangsprøve efter 9. eller 10. klasse eller folkeskolens udvidede afgangsprøve efter 10. klasse. 1975-loven gav folkeskolen et nyt formål med vægt på demokratiske holdninger, udvikling af lærelyst, skole-hjem-samarbejde mv., men uden konfessionel binding til folkekirken. Loven åbnede mulighed for deling af eleverne i grundkursus og udvidet kursus i matematik, fysik og fremmedsprog. Niveaudelingen bortfaldt ved folkeskoleloven af 23.6.1993. Dermed blev folkeskolen en enhedsskole, der bygger på en differentiering af undervisningen, som skal tilpasses den enkelte elevs forudsætninger. I anden halvdel af 1900-t. har skolens styrelse i stigende grad inddraget forældre og elever i et samarbejde mellem hjem og skole, både om den enkelte elev og klasse og i skolens styrende organer, idet der fra 1970 ved enhver folkeskole er oprettet skolenævn, som i 1990 blev ændret til skolebestyrelser; se også folkeskolen.

Globalisering og effektivisering (1993-2006)

Implementeringen af 1993-loven betød et pædagogisk løft for folkeskolen, men snart begyndte problemerne at tårne sig op. Allerede fra 1990'erne viste internationale komparative undersøgelser, at folkeskolens faglige niveau ikke var tilfredsstillende set ud fra en globaliseringssynsvinkel. Læs videre om dansk skolehistorie (globalisering og effektivisering).