dansk skolehistorie - globalisering og effektivisering (1993-2006)

© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller

Dansk skolehistorie. Obligatoriske test i folkeskolen, fuldt implementeret fra skoleåret 2007-08.

Implementeringen af 1993-loven betød et pædagogisk løft for folkeskolen, men snart begyndte problemerne at tårne sig op. Allerede fra 1990'erne viste internationale komparative undersøgelser, at folkeskolens faglige niveau ikke var tilfredsstillende set ud fra en globaliseringssynsvinkel. Dette bevirkede løbende ændringer af folkeskoleloven med øgede krav til undervisningens faglige indhold; af tiltag kan bl.a. nævnes indførelse af de vejledende Klare Mål fra 2001, ændringen til de obligatoriske, nationale trinmål Fælles Mål i 2003 og gennemførelsen af elektroniske test i skoleåret 2006-07. Disse test er adaptive, randomiserede og selvscorende og omfatter læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, i matematik i 3. og 6. klasse, i engelsk i 7. klasse og i naturfagene i 8. klasse. Testresultaterne indgår i individuelle elevplaner, som danner grundlag for den fortsatte undervisning og for samarbejdet med forældrene. Elevresultater må ikke offentliggøres. Der udarbejdes en national præstationsprofil over resultater på landsplan, som danner grundlag for kommunalbestyrelsens årlige kvalitetsrapport med status over skolernes faglige niveau. Er det ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan for at genoprette kvaliteten på den pågældende skole. Evalueringsområdet styres af Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen og administreres af en evalueringsstyrelse.

Folkeskolens afgangsprøver er obligatoriske fra foråret 2007. Fremover skal hver elev gå til prøve i mindst syv fag: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi samt to prøver i fag afgjort ved lodtrækning fra hhv. den humanistiske og den naturfaglige fagblok; hertil kommer prøver i valgfag. Samtidig er gruppeprøver ikke mere tilladt, heller ikke på højere uddannelsesniveauer.

Fagligheden er tillige søgt styrket ved indførelse fra 2005 af en fælles kanon med vejledende litteraturforslag til brug i såvel folkeskolen som i de gymnasiale uddannelser.

Udviklingen er et afgørende brud med folkeskolens tradition for selvinitieret udvikling, idet de senere års ændringer er præget af øget central kontrol med og opstramning af skolens indhold. I samme retning peger de i august 2004 indførte pædagogiske læreplaner i børnehaverne. Desuden fortsætter regeringen bestræbelserne på at begrænse tilslutningen til 10. klasse og få de unge til at fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse efter folkeskolens 9. klasse.

Fra 2005 er der etableret frit skolevalg inden for og på tværs af kommunegrænser, så forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg.

Inden for den vidtgående specialundervisning er decentraliseringen fra særforsorgens udlægning i 1980 videreført. I 2000 blev kommunernes visitationskompetence udvidet, så det herefter er en kommunal afgørelse, om en folkeskoleelev skal henvises til en amtslig foranstaltning. Ved kommunalreformen får kommunerne fra 2007 det fulde ansvar for den vidtgående specialundervisning for både børn (ca. 10.000 elever, svarende til knap 1,5% af folkeskolens elever i 2003) og voksne (ca. 90.000, 2003) samt for specialpædagogisk bistand til småbørn, mens regionerne viderefører de lands- eller landsdelsdækkende institutioner, og staten fortsat fastsætter rammerne for undervisningen.

© Thorkild Jensen

Dansk skolehistorie. Elever på Syvstjerneskolen i Værløse 1995 ved processkrivning som et led i danskundervisningen. Procesorienteret skrivepædagogik, der blev introduceret i Danmark i slutningen af 1980'erne efter inspiration — via Norge og Sverige — fra USA, sigter mod, at eleven bliver en eksperimenterende sprogbruger ved under selve skriveprocessen at få mulighed for at prøve, drøfte og bearbejde forslag til sproglige og indholdsmæssige forbedringer af en tekst.

De tosprogede elever har fra midt i 1990'erne fyldt godt i uddannelsesdebatten. I 1999 blev det en kommunal forpligtelse at tilbyde danskundervisning til tosprogede 3-6-årige børn, og fra 2005 blev deltagelse obligatorisk for børnene. Visse folkeskoler har i de senere år haft en stigende andel af tosprogede elever med svage danskkundskaber, hvad der har bevirket, at den såkaldte Albertslund-model, hvorefter man kommunalt kan fordele tosprogede børn på andre skoler end distriktskolen, i 2005 er gjort landsdækkende for at modvirke koncentrationer af tosprogede elever på enkelte skoler.

På de private grundskoler har en række sager om mangelfuld undervisning på enkelte skoler ført til en reduktion af de frie skolers frihedsgrader, idet der fra 2005 er stillet øgede krav til det offentlige tilsyn, herunder overholdelsen af forpligtelsen til at have dansk som undervisningssprog. Også friskoler og private grundskoler skal herefter fastsætte mål for undervisningen og udarbejde undervisningsplaner.

Ungdomsuddannelserne er blevet demokratiseret og har fået stadig større tilslutning. Således blev egnethedserklæringen ved indgangen til alle gymnasiale uddannelser afskaffet fra 2001. Det er en politisk målsætning (2006), at 95% af en årgang skal gennemføre en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse - en forøgelse på 15% fra 2003 - og at frafaldet skal begrænses.

Fra august 2005 er alle gymnasiale uddannelser omstruktureret. Størst har ændringerne været for gymnasiet, hvor tilvalgsstrukturen er erstattet af fælles halvårlige grundforløb med efterfølgende specialisering på 2½-årige studieretningsforløb. De gymnasiale uddannelser er fortsat studieforberedende, almendannende og principielt adgangsgivende til de videregående uddannelser. Det toårige hf er bibeholdt, dog med eksamen i flere fag end tidligere. Samtidig er den etårige hhx afskaffet, mens det toårige kursusforløb på studenterkursus tillige kan udbydes af VUC'er. Genemførelsen af gymnasiereformen har ikke været uden knaster, og en justering er gennemført allerede i 2006, hvor tilrettelæggelsen af grundforløbet er gjort mere fleksibel, og hvor studieretningsfag på C- og B-niveau kan afsluttes efter henholdsvis 2.g og 2. år.

Ved kommunalreformen samles indholdsstyringen for alle ungdomsuddannelser i staten. Efter en overgangsperiode fra august 2005 med statslig økonomistyring overgår gymnasier og hf til selveje og taxameterfinansiering i 2007 ligesom de erhvervsgymnasiale uddannelser. Regionerne har den koordinerende funktion mht. variation i uddannelsesudbud, kapacitet og geografisk placering, og staten det overordnede ansvar for økonomi og udbudsstyring.

I erhvervsuddannelserne er fra august 2006 gennemført muligheden for mesterlære, idet praktisk oplæring i en virksomhed i den første del af uddannelsesforløbet helt eller delvis kan erstatte grundforløbet. Der er herefter tre modeller for at gennemføre en erhvervsuddannelse: skoleadgangsvejen, praktikadgangsvejen og mesterlæren.

Området for de videregående uddannelser har ligeledes undergået store ændringer. En professionsbachelorordning for de mellemlange uddannelser blev indført i 2001, og i 2002 indførtes merituddannelsesordninger, hvor en uddannelses varighed kan nedsættes, når ansøgeren kan dokumentere gennemført mellemlang eller videregående uddannelse eller tilsvarende ansøgerkvalifikationer.

En ny pædagoguddannelseslov træder i kraft i 2007 og afløser ordningen fra 1991, hvor de tre hidtidige uddannelser til børnehave-, fritids- og socialpædagog blev sammenlagt til én pædagoguddannelse. Den nye struktur giver bl.a. bedre muligheder for specialisering og en større ensartethed pædagogseminarierne imellem, fordi der også her indføres ministerielt fastsatte Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'er). Uddannelsens varighed er uændret 3½ år. Samtidig afløser en ny læreruddannelseslov 1997-ordningen; der bliver nu bl.a. færre og større linjefag med aldersspecialisering af dansk og matematik og en opstramning af de studerendes møde- og deltagelsespligt.

I 2000 trådte den nye struktur for professionsbachelorområdets uddannelser og efteruddannelser til og med diplomniveau i kraft ved etablering af Centre for Videregående Uddannelse, såkaldte CVU'er. Mange institutioner valgte at fastholde økonomisk og institutionel selvstændighed og indgik derfor i såkaldt betingede CVU'er. Nogle få fusionerede allerede fra starten og dannede ubetingede CVU'er. De betingede CVU'er skal senest efter fem år overgå til at være ubetingede.

Fra 2003 blev det muligt for CVU'er at søge om at blive "University Colleges" for at øge sammenligneligheden med andre europæiske uddannelsesinstitutioner og som tilkendegivelse af et kvalitativt højt niveau. 10 ud af 22 CVU'er har søgt Undervisningsministeriet om at blive godkendt som University Colleges (2005). Men centraliseringsbestræbelserne slutter ikke her. Det påtænkes (2006) at samle CVU'er og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser i 6-8 såkaldte professionshøjskoler for videregående uddannelser. Ved kommunalreformen tilknyttes de fleste amtscentre for undervisningsmidler CVU'erne, så deres funktion som materialeformidlere og kursusudbydere kan videreføres.

På universitetsområdet er der ligeledes sket betragtelige ændringer. Således oprettedes i 2000 Danmarks Pædagogiske Universitet med pædagogiske videreuddannelser på kandidat- og masterniveau. Området er præget af fusionering og regionalisering; det gælder bl.a. Syddansk Universitet, der blev dannet allerede i 1998 ved sammenslutning af Odense Universitet, Handelshøjskole Syd, Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter. Fusioneringsbestræbelserne sluttede ikke hermed; universitetsreformen 2007 bevirkede en sammenslutning af de daværende 15 sektorforskningsinstitutter og 12 universiteter til 8 universiteter. Også på universitetsområdet skal gruppeprøver være erstattet af individuelle prøver senest i 2007.

Af øvrige ændringer på uddannelsesområdet må bl.a. nævnes den såkaldte Tvind-sag, der gav dønninger i den politiske debat; først i 1996, hvor Folketinget, efter at Rigsrevisionen havde gjort det klart, at Tvind-imperiets skoler havde anvendt tilskudsmidler på uacceptabel vis, vedtog, at 32 navngivne Tvind-skoler ikke længere kunne få statstilskud, dernæst da særloven blev omstødt af Højesteret i 1999. Alligevel genvandt kun få af skolerne tilskudsretten.

I 2000 blev der for første gang lovgivet om elevers og studerendes undervisningsmiljø, så elever og studerende får ret til et godt undervisningsmiljø og pligt til at medvirke til at skabe og vedligeholde det. Loven omfatter også oprettelsen af Dansk Center for Undervisningsmiljø, placeret i Randers.

Fra 2003 blev det for alle uddannelsesinstitutioner obligatorisk at etablere en hjemmeside med information om skolen, herunder fagudbud, værdigrundlag og pædagogisk ståsted, læseplaner og elevers og studerendes gennemsnitskarakterer opdelt på hold og fag samt evalueringer på og af institutionen iøvrigt.

Endelig bragte 2003 også en sammenslutning af Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) og Danmarks Elevorganisation (DEO), som fusionerede til én elevorganisation, Danske Skoleelever.

Fra 2004 blev vejledningsordninger om valg af uddannelse og erhverv på alle uddannelsesniveauer samlet i Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (LUE) med syv regionale centre (studievalgcentre) og i 46 murstensløse centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU'er).

I 2006 blev 13-skalaen erstattet af 12-skalaen med trinnene -3, 0, 2, 4, 7, 10, 12, hvori der indgår to ikke-bestå- og fem bestå-karakterer. Kontroversielt er den laveste karakters negative værdi, som for nogle bringer den Ørstedske skala i erindring (se karakterer). 12-skalaen er indført i gymnasiet fra august 2006 og i folkeskolen og på de andre uddannelsesniveauer året efter.

Set under en skolehistorisk synsvinkel har det danske uddannelsessystem til enhver tid bestræbt sig på at løse sin opgave, forankret i kristen tro og etik, i hensynet til social og politisk stabilitet og konkurrencekrav i et globaliseret samfund samt i ønsket om styrkelse af befolkningens vidensniveau og økonomisk-kulturelle ydeevne. Se også Danmark (uddannelse) og skolehistorie.

Læs mere om dansk skolehistorie.