folkeskolen

Folkeskolens formål

Gennem tre selvstændige folkeskolelove fra 1937, 1975 og 1993 – og ved lovændring i 1958 – er folkeskolens opgave, struktur, tilsyn samt faglige og sociale indhold udformet med særligt henblik på elevernes opdragelse til demokratisk deltagelse i samfundets udvikling. Formålsparagraffen blev atter ændret i 2006.

Undervisningens indhold

Fagrækken fastlægges i Folkeskoleloven, og fagenes mål bliver formuleret af undervisningsministeren; fra 2003 er fagmålene, Fælles Mål, bindende for alle folkeskoler, og fra 2006 skal de lægges til grund for evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen.

I tilslutning hertil udsender Undervisningsministeriet en række forskrifter og vejledninger, fx centrale kundskabs- og færdighedsområder, vejledende læseplaner og timefordelingsplaner samt undervisningsvejledninger og temahæfter.

Læseplanerne vedtages af kommunalbestyrelserne. En kommune har ansvaret for sine folkeskoler, mens den enkelte skole har ansvaret for undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Folkeskolen har pligt til at give specialundervisning til børn med behov for det. Til fremmedsprogede elever gives særligt tilrettelagt danskundervisning. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der som en del af skolen indrettes skolefritidsordninger, hvor børn kan optages fra det tidspunkt, hvor de tidligst ville kunne optages i en børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at eleverne tilbydes undervisning i fritiden.

Undervisningens organisering

Med 1993-loven er det et krav, at undervisningen på baggrund af løbende intern evaluering differentieres under hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og udvikling, og at den tilrettelægges, så den rummer udfordringer for alle elever. Klasselæreren koordinerer samarbejdet mellem fag og klasser.

Klassen er den grundlæggende undervisningsenhed og undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden. Holddannelse kan ske ud fra praktiske og pædagogiske grunde, herunder den enkelte elevs resultater i den løbende evaluering. Fra børnehaveklasse til 2. klassetrin og i videre omfang på små skoler kan undervisningen tilrettelægges samordnet og være fælles for flere klasser og klassetrin.

© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller

Folkeskolen. Obligatoriske test i folkeskolen. Testene blev prøvekørt en enkelt gang i 2007 og efter en periode med videreudvikling fuldt implementeret fra foråret 2010.”

Folkeskolens afsluttende prøver mv.

Fra skoleåret 2006-07 er regelsættet for prøver i folkeskolen strammet op, idet folkeskolens afgangsprøver ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin er gjort obligatoriske og omfatter en udvidet fagkreds, nemlig dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, og tysk eller fransk som tilbudsfag.

Hver elev skal aflægge i alt syv prøver: to prøver i faget dansk, en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi samt to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de øvrige prøvefag.

Ved afslutningen af 10. klasse kan eleven enten indstille sig til 10.-klasse-prøver i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, eller gentage en eller flere af folkeskolens afgangsprøver, hvis han eller hun har fulgt undervisningen i faget i årets løb, og hvis faget er udtrukket som prøvefag; prøve i faget latin kan aflægges i 10. klasse.

Siden 2000 er elevernes gennemsnitsresultater ved folkeskolens afsluttende prøver offentliggjort, fra 2003 på skolernes hjemmeside. På 8.-10. klassetrin bedømmes elevernes standpunkter vha. karakterer i de fag, hvor de kan indstille sig til prøve; i folkeskolen erstattes 13-skalaen af en syvtrinsskala fra 2007.

Væsentlige ændringer i 1993-loven og senere

Med 1993-loven indførtes enhedsskolen, idet opdelingen af eleverne i grundkursus og udvidet kursus blev ophævet. Ændringerne samlede sig i øvrigt om lovens formålsbestemmelse, indførelse af de nye fag natur/teknik og samfundsfag, tidligere påbegyndelse af undervisningen i engelsk, en forøgelse af elevernes ugentlige timetal, krav om undervisningsdifferentiering og nye tværfaglige arbejdsformer, herunder den obligatoriske projektopgave på 9. og 10. klassetrin; fra 2000 alene på 9. klassetrin.

Kravet om undervisningsdifferentiering frem for elevdifferentiering er snævert forbundet med tanken om, at den enkelte elev skal have de bedste muligheder for en alsidig personlighedsudvikling. Alt i alt kan loven siges at have ført til fornyet pædagogisk udvikling. Selvom elevernes ugentlige minimumstimer således blev hævet, steg det faktisk forbrugte timetal dog ikke i samme omfang, idet de allerfleste kommuner også tidligere anvendte mere tid end minimumstimetallet på undervisningen.

Den sidste del af 1990'erne blev for folkeskolens vedkommende præget af en række komparative internationale undersøgelser i OECD's regi af elevernes standpunkt i folkeskolens basisfag, især dansk og matematik.

De danske resultater gav anledning til en faglig opstramning, som bl.a. kom til udtryk ved fastsættelsen af nationale trinmål og slutmål for undervisningen, først de vejledende Klare Mål fra 2001 og dernæst de bindende Fælles Mål fra 2003; fra samme år blev adgang til holddannelse ud fra elevernes faglige standpunkt udvidet.

Linjen er fortsat med bl.a. Undervisningsministeriets projekt: Fremme af en evalueringskultur i folkeskolen. Fra skoleåret 2006-07 indføres individuelle elevplaner for alle elever og obligatoriske, nationale test i en række af folkeskolens centrale fag på 2.-8. klassetrin.

Uddannelseskrav til det pædagogiske personale

For lærere kræves læreruddannelse og for børnehaveklasseledere pædagoguddannelse. Det er dog muligt at ansætte personer med særlige kvalifikationer i lærerstillinger til undervisning i enkelte fag. Folkeskolens pædagogiske personale ansættes af kommunalbestyrelsen.

I 2002 oprettedes den oftest toårige meritlæreruddannelse, der giver personer med anden mellemlang eller lang videregående uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer mulighed for at undervise i folkeskolen. Ny læreruddannelseslov og ny pædagoguddannelseslov er vedtaget i 2006. Se også lærer, læreruddannelser, meritlæreruddannelsen og pædagog.

Folkeskolens styrelse

Det overordnede ansvar for styrelsen af og tilsynet med en kommunes skolevæsen ligger hos kommunalbestyrelsen. Den stiller resurser til rådighed, træffer beslutning om antallet af skoler, klasser og lærere, godkender læseplaner og udstikker generelle retningslinjer for skolernes virksomhed.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af det kommunale skolevæsen, der angiver rammer for arbejdet i de lokale skolebestyrelser, fx antal forældrerepræsentanter og bestemmelser om stemmeret for medarbejder- og elevrepræsentanter.

Pr. 1.1.1990 blev folkeskolens styrelse ændret, idet de tidligere skolenævn blev erstattet af en skolebestyrelse for hver skole; skolekommissionen og fælleslærerrådet blev samtidig nedlagt, og lærerrådet erstattet af et pædagogisk råd. Fra skoleåret 2006-07 skal kommunalbestyrelsen som et led i en stærkere indholdsstyring af folkeskolen årligt udarbejde en kvalitetsrapport, senest i forbindelse med behandlingen af næste års budget.

Kvalitetsrapporten beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau og kommunalbestyrelsens eventuelle opfølgende handlingsplaner. Kvalitetsrapporter og handlingsplaner med skolebestyrelsernes udtalelser hertil drøftes og vedtages på et kommunalbestyrelsesmøde. Kvalitetsrapporter, handlingsplaner og skolebestyrelsesudtalelser offentliggøres på internettet.

Skolebestyrelsen har tilsynet med den enkelte skoles virksomhed. Inden for de mål og de økonomiske rammer, som er besluttet af kommunalbestyrelsen, fastsætter skolebestyrelsen principper om bl.a. elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud af valgfag, samarbejdet mellem skole og hjem, arbejdets fordeling mellem lærerne samt fællesarrangementer; den godkender skolens budget, undervisningsmidler og ordensregler, afgiver udtalelse om ansættelse af ledere og lærere, udarbejder forslag til skolens læseplaner og kan afgive udtalelser til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål vedrørende skolen.

Skolebestyrelsen har et flertal af forældrerepræsentanter, der er valgt for normalt fire år. Skolens leder, der fungerer som sekretær for skolebestyrelsen, har det administrative og pædagogiske ansvar for skolens virksomhed over for både skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Lederen har fået større beføjelser gennem de senere år og kan støtte sig til skolens pædagogiske råd, der består af alle medarbejdere med pædagogiske opgaver på skolen; det skal rådgive lederen samt danne forum for debat om skolens pædagogiske udvikling. Ved alle skoler med 5. eller højere klassetrin danner eleverne et elevråd.

Økonomi

Alle udgifter til folkeskolens undervisning påhviler kommunerne. Før kommunalreformen, der træder i kraft 1.1. 2007, blev den vidtgående specialundervisning overvejende finansieret af amtskommunerne. Med kommunalreformen overtager kommunerne ansvaret for den vidtgående specialundervisning; dog videreføres nogle få specialundervisningsinstitutioner i region-regi.

I gennemsnit koster en folkeskoleelev årligt ca. 7600 dollar, svarende til ca. 47.000 danske kr. (2001). Forbrug af lærertimer udtrykkes ofte ved en elev-lærer-ratio, dvs. antal elever pr. fuldtidsansat lærer; i denne ratio, som i 1993 var 10,3, og som gennem de senere år har været langsomt stigende til 10,8 (2002), er medregnet ledelse og administration mv.

Skolens opgave

Folkeskolen har gennem de sidste årtier i stigende grad påkaldt sig offentlig opmærksomhed. Ikke alene på grund af øgede udgifter til nye undervisningsmidler, bl.a. it, men også fordi børnenes almene opdragelse er blevet en større del af skolens opgave.

Indoktrineringsdebatten i 1970'erne, 1980'ernes ønsker dels om decentralisering og selvforvaltning, dels om folkeskolens funktion som lokalt kulturcenter, og 1990'ernes diskussion om værdier og normer og kravene om øget faglighed i de første år af 2000-t. har gjort folkeskolen til genstand for ikke alene et folkeligt engagement, men også en offentlig debat om, hvordan folkeskolen kan løse den opgave at give eleverne de færdigheder og kundskaber, der er nødvendige i et videnssamfund.

Se også dansk skolehistorie, frie grundskoler, skole, skolebestyrelse og specialundervisning.