Orøstrand Skole- og Behandlingshjem

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Orøstrand Skole- og Behandlingshjem, døgninstitution for børn og unge i alderen 5-18 år beliggende på Orø i Isefjorden ved Holbæk. Institutionen har 24 pladser fordelt på tre afdelinger samt et udslusningstilbud for unge op til 23 år, der er parat til at bo for sig selv. En selvstændig afdeling i Viskinge, der blev lagt ind under Orøstrand i 1981, har yderligere ti pladser. Orøstrand Skole- og Behandlingshjem er en foreningsejet institution under KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, og har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. 

Orøstrand blev oprettet af Kristelig Forening for offentlig tiltalte og straffede Børns Redning som iagttagelseshjem i 1901. I den første tid under forstander Ludvig Beck (1866-1948) var Orøstrand et hjem for københavnske drenge, der enten var forsømte eller dømt for en forbrydelse. I 1923 blev Orøstrand omdannet til et hjem for piger under navnet Orø Ungdomshjem, og i 1957 blev stedet igen iagttagelseshjem for drenge. Fra 1965 var Orøstrand skolehjem, og i 1976 blev det omdannet til skole- og behandlingshjem for 7- til 12-årige drenge og piger. I dag modtager Orøstrand drenge og piger i alderen 5-18 år. Siden 1992 har institutionen tilbudt efterværn, der skal hjælpe tidligere elever videre.

Til Orøstrand Skole- og Behandlingshjem er knyttet en dyrepark, der er åben for offentligheden og har ca. 15.000 besøgende om året. Dyreparken og den tilhørende naturskole indgår i undervisning og i dagligdagen på hjemmet som pædagogisk hjælpemiddel. I en intern skole får eleverne niveaudelt undervisning, der er individuelt tilrettelagt, og herfra udsluses de til folkeskole eller lilleskole, hvor 45 % færdiggør deres skolegang. Et 3-årigt uddannelsesforløb til bl.a. gartner, håndværker eller dyrepasser tilbydes på Orøstrand under Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

I den gamle forstanderbolig er indrettet et familiehus til forældre på weekend- eller feriebesøg. Familier, der har har brug for støtte og vejledning væk fra de hjemlige omgivelser, kan desuden få ophold her i forløb på tre til seks måneder.

Hjemmeside for Orøstrand Skole- og Behandlingshjem


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Redaktionen
22/04/2013
Magistra
09/08/2012
Oprindelig forfatter
Magistra
09/08/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki