Jacob Holm og Sønner-koncernen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Jacob Holm og Sønner-koncernen, Jacob Holm & Sons AG, opr. dansk tekstilvirksomhed, stiftet af fabrikant Jacob Holm (1770-1845), der i 1794 etablerede sig som urtekræmmer på Amager. Til sin forretning føjede han oliemølle, limfabrik, sæbesyderi, eddikefabrik, lysestøberi, bødkerværksted, reberbane, sejlgarnsspinderi og et rederi, Jacob Holm, der en overgang var Danmarks største. Holm købte ligeledes Larsens Plads til brug ved skibsreparationer, og han sendte hvalfangerbåde til Sydhavet. I 1836 optog han to sønner som kompagnoner. Med tiden koncentrerede virksomheden sig om garnprodukter, først baseret på jute, fra 1970'erne på plast. Pga. arbejdskraftmangel i København henlagdes produktionen i 1971 til Varde, og Danaklon A/S er blevet koncernens bærende produktionsled med moderselskabet, Jacob Holm & Sønner A/S, som holdingselskab. Danaklon producerede syntetiske fibre til bleer og hygiejnebind til verdensmarkedet.

Koncernen indgik 1997 i joint venture med fiberdivisionen i den amerikanske Hercules-koncern, men solgte året efter sin del af Hercules-koncernen i USA til den amerikanske medejer. Hovedaktionær advokat Poul M. Mikkelsen (f. 1952) blev derved i stand til at indfri de øvrige aktionærer. I 2000 afnoteredes virksomheden på Københavns Fondsbørs. Cementfiberproduktionen i England blev frasolgt, og koncernen gik nu over til udelukkende at producere indhold til fibre. I 2006 overtog selskabet den Ikast-baserede virksomhed Tytex (Thygesen Textile Group A/S) og udskilte en division under navnet Jacob Holm & Sons STA A/S. Jacob Holm & Sons har hovedkontor i Schweiz og virker som moderselskab for en produktion af non-wovens til bl.a. hygiejneindustrien, der foregår hos Jacob Holm Industries (France) SAS, Jacob Holm Industries (Germany) G.m.b.H. og Jacob Holm Industries (America) Inc.


 

www.jacob-holm.com

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
20/02/2009
May Schack
19/02/2009
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelige forfattere
OWD
31/01/2009
VAn
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki