Vin & Sprit AB, svensk statsejet virksomhed, som fra stiftelsen i 1917 til Sveriges indtræden i EU i 1995 havde monopol på al produktion og partihandel med alkoholholdige drikke i Sverige. Systembolaget, det statejede butiksnet, havde monopolet på detailhandelen. Mens V&S' monopol ophørte i 1995, besluttede EU-domstolen i 1997, at Systembolagets monopol kunne opretholdes.
Vin & Sprit, der producerer bl.a. den velsælgende Absolut Vodka, ekspanderede i 1990'erne med produktion i bl.a. Tjekkiet og Polen og i 1999 med køb af A/S De Danske Spritfabrikker, der udgjorde divisionen Danisco Distillers i Danisco-koncernen; med i handelen var Danish Distillers GmbH i Tyskland.
Vin & Sprit havde i 2005 en omsætning på 9,8 mia. sv. kr. med ca. 2500 ansatte, De Danske Spritfabrikker 1,5 mia. kr. med 555 ansatte. V&S står for 44% af spiritus solgt på det danske marked.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki