Stargard Szczeciński, ty. Stargard, by i Polen 22 km øst for Szczecin; 68.000 indb. (2004). Byen har et rådhus fra renæssancen foruden en gotisk kirke. Fødevare-, maskin- og tekstilindustri samt produktion af jernbanemateriel og byggematerialer er det økonomiske grundlag.
Stargard Szczeciński er omtalt første gang i 1140. Den fik byrettigheder i 1200-t., blev medlem af Hanseforbundet i 1363 og kom under kurfyrstendømmet Brandenburg efter 1648. 1945 blev byen underlagt polsk forvaltning; da var 70% af den ødelagt efter krigshandlingerne.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki