Vladimír Clementis, 1902-1952, tjekkoslovakisk politiker. Clementis blev medlem af det tjekkoslovakiske kommunistparti i 1924 og var slovakisk medlem af Nationalforsamlingen 1935-38. Hans kritiske holdning til Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt medførte, at han blev ekskluderet af partiet. Under 2. Verdenskrig gik han i eksil først i Frankrig og derpå i Storbritannien, hvor han knyttedes til den tjekkoslovakiske eksilregering og BBCs tjekkoslovakiske afdeling. I 1945 blev Clementis statssekretær i Udenrigsministeriet og efter den kommunistiske magtovertagelse i 1948 Tjekkoslovakiets udenrigsminister. I 1950 blev han afsat og ved den såkaldte Slánský-proces i 1952 dømt til døden, anklaget for bl.a. "borgerlig slovakisk nationalisme". Han blev rehabiliteret i 1963.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_136744.mp3 (14.03 kB) Ingen beskrivelse | Admin 29/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki