© Ib Friis
Etiopien. Bjergskov vest for Addis Abeba i ca. 2800 m højde. Skoven domineres af to arter nåletræer, som begge kan blive 30-40 m høje: kæmpeenebær (Juniperus procera) og Podocarpus falcatus. I kløften i baggrunden ses 5-8 m høje rosetter af Lobelia giberroa, en art fra lobelieslægten. Fra træerne hænger lianer og laver, og på stammer og større grene vokser epifytiske bregner og orkidéer.
Etiopiens kerne udgøres af højlandet, som mod nord strækker sig ind i Eritrea, men ellers går over i lavland ud mod landets grænser. Højlandet, hvor 80% af befolkningen bor, deles i en vestlig og en østlig del af Rift Valley, der strækker sig gennem hele landet. Højlandet ligger gnsntl. i 2400 m højde, men betydelige områder ligger over 3600 m, og mange toppe er over 4000 m; den højeste er Ras Dashen (4620 m). Især mod nord præges højlandet af dramatiske landskaber med særprægede flade bjergtoppe adskilt af dybe flodslugter; her udspringer bl.a. Den Blå Nil. En stor befolkningstæthed har mange steder ført til kraftig afskovning og efterfølgende erosion af ellers frugtbar jord.
Rift Valley ligger i ca. 1500 m højde og er på det snævreste sted kun 40 km bred. Dalen indeholder en række store søer og vulkanske varme kilder. Mod nordøst vider dalen sig ud i den øde Danakilslette og når ned til 116 m under havets overflade i Kobarsænkningen.
Mod syd og øst falder landskabet ned mod Somalia med Harerghesletten og Ogadenørkenen. Ind mod Sudan, vest for højlandet, ligger en smal stribe ret frugtbart lavland, som er vanskeligt tilgængeligt fra resten af Etiopien.
Klima. Højlandet har overvejende tempereret klima med store døgnudsving. Nedbøren er særdeles ujævnt fordelt, men stiger generelt med højden og mod vest og syd. Hovedregntiden er fra juni til september, men der er store udsving fra år til år, og jævnligt optræder egentlige tørkeår. I lavlandet kan temperaturerne blive endog meget høje, og med undtagelse af det sydvestlige lavland, der får ret god regn, er områderne tørre. De vandrige floder fra højlandet skaber mulighed for kunstvanding, men områderne benyttes især til ekstensiv kvægdrift. Adskillige af floderne har et stort, uudnyttet vandkraftpotentiale; den vigtigste udnyttelse finder sted i kraftværker på Awashfloden i Rift Valley.
Turisme. Etiopien har et stort uudnyttet potentiale som turistland. I højlandets storslåede natur findes adskillige arter af pattedyr, der ikke ses andre steder (bl.a. abessinsk stenbuk, geladabavian og simienræv), og der er flere nationalparker. Desuden er de historiske steder mod nord som Aksum og Lalibela seværdigheder i verdensklasse.
|
Det Etiopiske Højland Højlandet er næsten fuldstændig opdyrket, men enkelte steder i 1500-3000 m højde findes rester af den oprindelige bjergvegetation, der har bestået af åben, stedsegrøn busksteppe, akaciebevokset græssteppe og bjergskov (som vist på billedet). Over ca. 3000 m findes stedsegrøn, hedeagtig vegetation med mange planteslægter, der er tilpasset et tempereret klima, samt store rosetbærende arter af lobelie. Den sydlige og sydvestlige del af Det Etiopiske Højland er lavere, 1000-2500 m, og den naturlige vegetation er her en mosaik af savanne, stedsegrøn busksteppe og frodig subtropisk bjergregnskov. Under ca. 1500 m dominerer mod vest tropiske savanner som i Sudan, og mod øst tropiske løvfældende buskstepper og halvørkener som i Somalia og det nordlige Kenya. På grund af den store variation i landskabsformer og klima er den etiopiske flora relativt artsrig, og mere end 7000 arter blomsterplanter er nu kendt fra landet; af disse arter findes 15-25% kun i Etiopien eller i de tilgrænsende dele af nabolandene. Mange planteslægter og enkelte familier findes udelukkende i denne region. Studiet af Etiopiens flora og vegetation begyndte tidligt; spredte træk blev beskrevet af europæiske rejsende før 1800. En etiopisk flora med ca. 1700 arter blomsterplanter udkom i Paris i 1847-51. Derimod voksede kendskabet til den etiopiske flora kun langsomt i perioden fra ca. 1870 til ca. 1960, og Etiopien fik fx først et botanisk institut i 1958. Siden har især danske og svenske botanikere haft et nært samarbejde med det botaniske institut i Addis Abeba med henblik på undersøgelse af landets planteverden, udgivelse af en ny etiopisk flora, uddannelse af etiopiske forskere og udbygning af landets botaniske museum. |
Læs om Etiopiens befolkning og erhverv eller om Etiopien generelt.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Etiopien. Bjergskov vest for Addis Abeba i ca. 2800 m højde. Skoven domineres af to arter nåletræer, som begge kan blive 30-40 m høje: kæmpeenebær (Juniperus procera) og Podocarpus falcatus. I kløften i baggrunden ses 5-8 m høje rosetter af Lobelia giberroa, en art fra lobelieslægten. Fra træerne hænger lianer og laver, og på stammer og større grene vokser epifytiske bregner og orkidéer.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki