Tanzania

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Tanzania, (sammentrækning af Tanganyika og Zanzibar), republik i Østafrika, dannet i 1964 som forening af Tanganyika og Zanzibar. Landbrug er hovederhverv, og landet er et af verdens fattigste. De ca. 120 etniske grupper har swahili som fælles sprog. Landets udvikling har været påvirket af sultanatet på Zanzibar, de tyske og britiske kolonimagter og den selvstændige stats et- og flerpartisystemer. Klimaet er tropisk; varmt og fugtigt langs kysten, varmt og tørt på centralplateauets savanne, som dækker det meste af landet, og køligt og fugtigt i højlandet.

Nationalflag

Flaget blev officielt indført i 1964. Det er en kombination af to partiflags farver: grønt og sort fra TANU i Tanganyika, og grønt, sort og blåt fra Afro-Shirazi Party på Zanzibar. Læs mere om Tanzanias nationalflag.

Tanzania (Landefakta)
25633228.601.png 25658594.601.png
Dansk navn Tanzania
Lokalt navn Jamhuri ya Muungano wa Tanzania (United Republic of Tanzania)
Engelsk navn Tanzania
Uafhængighed 1961
Areal 945.000 km2
Indbyggertal (2007) 37.500.000
Hovedstad Dodoma
Sprog swahili (off.), engelsk (off.), ca. 130 afrikanske sprog, hovedsagelig bantusprog
Befolkning bantu 95% (heraf nyamwezi og sukuma 21%, swahili 9%), masai og luo 4%, andre 1%
Religion muslimer 37%, kristne 33%, naturfolks religioner 30%
Møntenhed shilling
Møntkode TZS
Nationalitetsmærke til biler EAT (East Africa Tanzania)
Nationalitetsmærke til fly 5H
Internetdomænenavn .tz
BNP pr. indb. (2007) 330 $
Middellevetid (2007) mænd 46 år, kvinder 47 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2007) 0,430
Indeks for levevilkår (position) 162

Geografi

Landet består af en kystslette, et centralplateau i 750-1500 m højde og højlande mod SV, vest, NV og nord 1500-2300 m.o.h. I højlandet og især omkring Rift Valley findes talrige vulkaner (bl.a. Kilimanjaro, 5895 m, Afrikas højeste bjerg). Læs mere om Tanzanias geografi.

Sprog

Officielle sprog er engelsk og swahili, som tales af de fleste. Af landets over 130 afrikanske sprog er mere end 90% bantusprog... Læs mere om sprog i Tanzania.

Religion

Ca. 40% af Tanzanias befolkning er muslimer, ca. 40% er kristne, og resten bekender sig til traditionelle afrikanske religioner. Grænserne er imidlertid flydende, især på landet... Læs mere om religion i Tanzania.

Forfatning

Forbundsrepublikken Tanzanias forfatning er fra 1992. Delrepublikken Zanzibar har formelt en egen forfatning, præsident og nationalforsamling, men styres reelt ved dekret. Læs mere om Tanzanias forfatning.

Økonomi

Da Tanganyika blev selvstændigt i 1961, var økonomien, som var baseret på landbruget, underudviklet, og uddannelsessystemet var forsømt; det var baggrunden for Arusha-erklæringen i 1967. Læs mere om Tanzanias økonomi.

Sociale forhold

Tanzania satte sig store mål efter uafhængigheden. Vældige resurser blev investeret i sundheds- og skoleprogrammer, der skulle nå alle dele af landet. Læs mere om de sociale forhold i Tanzania.

Sundhedsforhold

Middellevetiden anslås til 44 år for mænd og 49 år for kvinder. Spædbørnsdødeligheden angives til 80-95‰, og 12% af alle børn dør, før de fylder fem år. Det er færre end i gennemsnittet af afrikanske lande syd for Sahara, men tallene må tages med forbehold. Læs mere om sundhedsforholdene i Tanzania.

Uddannelse

Den største uddannelsesmæssige udfordring er bekæmpelsen af analfabetismen, da ca. 1/3 af befolkningen stadig er analfabeter (1995). Læs mere om uddannelse i Tanzania.

Massemedier

Indtil 1988 var de fleste medier talerør for regeringen, men siden indførelsen af flerpartisystem er der sket en vækst i antallet af uafhængige medier, både radioer og trykte aviser og tidskrifter, dels på engelsk, dels på kiswahili. Læs mere om Tanzanias massemedier.

Musik

Tanzanias musikkultur omfatter mange genrer, og såvel traditionel som populær musik er desuden vigtige brikker i landets kulturpolitik. Læs mere om musik i Tanzania.

Historie

Ca. 2 mio. år gamle fossile menneskerester er fundet i Olduvai-kløften i Nordtanzania. Indvandring af kushitisktalende folk, formentlig fra Det Etiopiske Højland, begyndte ca. 1000 f.Kr. Læs mere om Tanzanias historie.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+25633228.601.svg (1259 bytes)

Admin

05/02/2009

[+25658594.601.svg (271.35 kB)

Admin

05/02/2009

[+26972419.601.svg (306.81 kB)

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
23/03/2012
DANexplore
05/12/2011
Redaktionen
14/12/2009
Oprindelig forfatter
PFr
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki