Argos

Argos, oldgræsk bystat i landskabet Argolis, centreret om byen Argos på Østpeloponnes 40 km SV for Korinth. Byen lå ved Inachosflodens vestbred ca. 5 km fra Den Argiviske Bugt. Den havde sin første blomstring i senmykensk tid (1300-1200-t. f.Kr.), og den nævnes i Iliaden som Diomedes' kongedømme. Ved den doriske folkevandring blev den oprindelige befolkning undertvunget, og den udgjorde siden hen under navnet Hyrnathioi den fjerde stamme (fyle) ved siden af de tre doriske stammer. Argos' skytsgudinde var Hera, og helligdommen for Hera ca. 10 km nord for byen Argos var en af de betydeligste i Hellas.

I 700-600-t. f.Kr. var Argos den mægtigste stat på Peloponnes, i mange år regeret af den halvt mytiske kong Feidon. I løbet af de næste to hundrede år blev alle byerne på Den Argiviske Slette erobret.

I 494 f.Kr. blev Argos slået afgørende af spartanerne under Kleomenes 1. i Slaget ved Sepeia. Efter nederlaget rejste den undertrykte græske urbefolkning sig mod deres doriske herrer og tog magten i landet i flere årtier. Fra omkring 460 var staten demokratisk styret. Argos stod uden for Det Peloponnesiske Forbund og holdt sig neutral både under Perserkrigene og under Den Peloponnesiske Krig. Men en konfrontation med Sparta i alliance med Athen i årene 420-418 endte med et nederlag ved Mantinea i 418. I Den Korinthiske Krig var Korinth underlagt Argos i årene 392-387, men blev atter en selvstændig bystat ved fredsslutningen i 387. Argos støttede Filip 2. og sluttede sig til Den Korinthiske Liga i 337. Fra 229 var Argos medlem af Det Achaiske Forbund.

Nordvest for det nuværende Argos er der fundet rester af en befæstet mykensk borg samt rige mykenske klippegrave. Tæt på den nye motorvej er der fundet et oldgræsk stenbrud, hvor der blev udhugget kæmpesten til bygning af de mykenske borge. Fra senere perioder stammer et velbevaret teater, der er et af de fineste teatre i Grækenland fra 300-t. f.Kr., templer for Apollon og Athena, en agora samt et odeion og et termeanlæg fra romertiden.

Den moderne by Argos har 24.700 indb. (2001). Den er beliggende centralt på den frugtbare Argoliske slette på stedet for den antikke by og tæt på de to høje med middelalderfæstningerne Larissa og Aspida. Det er en udpræget landbrugsby med omfattende bearbejdning af og handel med landbrugsprodukter fra det nærmeste opland (citrusfrugter, oliven, tobak og kød). Trods de mange arkæologiske seværdigheder i området har byen en beskeden overnattende turisme. Byen var et vigtigt hovedsæde for de græske oprørsstyrker under den Græske Frihedskrig 1821-29. Grækenlands første præsident Kapodistrias holdt den første nationalforsamling i byen 1829.

Den arˈgiviske sagnkreds

© John Fowlie

Argos. Den argiviske sagnkreds.

Nogle myter er knyttet til byen Argos: 1) Zeus blev forelsket i flodguden Inachos' datter Io, der var Heras præstinde, og for at beskytte hende mod Heras jalousi omskabte han Io til en kvie. Hera opdagede listen og satte først det mangeøjede uhyre Argos til at vogte kvien, senere en kobremse, som fik den stakkels Io til at blive vanvittig og bisse. På sin flugt kom hun til Egypten, hvor hun fødte Epafos, og efter at have genvundet fornuftens brug blev hun til den egyptiske gudinde Isis. Myten er et godt eksempel på grækernes ønske om at knytte deres egen og nabofolkenes mytisk-historiske fortid sammen; se også Kadmos.

2) kong Akrisios' datter Danaë, som Zeus bejlede til, blev muret inde af sin far, fordi det var blevet spået, at hun ville få en søn, der ville tage magten fra ham. Zeus omskabte sig til en gylden regn og befrugtede således Danaë, der fødte helten Perseus.

Til sagnkredsen fra Argos hører også Herodots fortælling om Kleobis og Biton.