Pompeji

© John Fowlie

Pompeji.

Pompeji, antik havneby ved Napolibugten. Pompeji blev sammen med omkringliggende byer begravet ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. De ældste spor af bebyggelse går tilbage til 600-t. f.Kr., og der er tegn på såvel græsk som etruskisk indflydelse i denne tidlige fase. Samnitterne erobrede Pompeji i 400-t. f.Kr., og byen blev befæstet. Pompeji deltog i Forbundsfællekrigen 91-89 f.Kr. mod Rom, og som straf anlagdes en veterankoloni i byen. Latin blev nu det officielle sprog i stedet for oskisk, men det lokale selvstyre med valg fungerede stadigvæk. Et kraftigt jordskælv rystede byen i 62 e.Kr., og de fleste offentlige bygninger var endnu ikke sat i stand ved byens ødelæggelse 17 år senere.

Fra 79 e.Kr. lå Pompeji gemt under 6 m aske og pimpsten indtil de første udgravninger i 1748; systematiske udgravninger begyndte 1861 under ledelse af Giuseppe Fiorelli (1823-96), og i dag er ²/₃ frilagt. Antallet af internationale forskningsprojekter er stigende, og man foretager dybdegravninger under niveauet fra ødelæggelsen i et forsøg på at få indblik i byens tilblivelse og udvikling.

© Scala

Pompeji. Faunens Hus.

Pompeji, som lå ved floden Sarnos udmunding, dækker 63 ha og omgives af en gigantisk bymur med tårne og porte. I SV ligger den ældste bykerne med krogede veje og irregulære husblokke. De senere omkringliggende kvarterer er udlagt i rektangulære blokke langs vinkelrette gader. Vejene er brolagte og har slidspor efter vognhjul. De offentlige bygninger samler sig om torvene: forum og Forum Triangulare. Forum er omgivet af comitium, basilika, curia, macellum og templer for bl.a. kejserkulten, Jupiter og Apollon; på Forum Triangulare ligger ruinerne af et dorisk tempel, to teatre og en gladiatorkaserne samt templet for den egyptiske gud Isis. Byen havde desuden tre badeanstalter (termer), et amfiteater og en stor palaestra.

© Ancient Art & Architecture Collection

Pompeji. Hermafroditos. Romersk fresko fra Pompeji, dateret til 1.årh. e.Kr.

Vandforsyningen var oprindelig baseret på brønde og opsamling af regnvand i cisterner. I tidlig kejsertid blev der anlagt en akvædukt, og vandet blev nu ledt rundt i blyrør til de offentlige bade, fontæner og rigmandshuse, som havde privatbade. Tørtoiletter var almindelige. De pompejanske huse er berømte for deres dekoration og er en af hovedkilderne til vores viden om boligforhold i romersk tid. De var ofte opført i to etager og varierer fra luksusvillaer til små rækkehuse eller blot et butikslokale med en hems. De riges huse har som regel en traditionel atrium-peristyl-plan: et centralrum (atrium) omgivet af mindre soveværelser (cubicula) og et modtagelsesrum (tablinum), der er placeret over for hovedindgangen og flankeret af en spisestue (triclinium). Bag ved dette kompleks ligger peristylet og haven, udsmykket med springvand og statuer i bronze og marmor. Væggene var dekoreret i stærke farver med mytologiske billeder samt have- og små landskabsmalerier indsat i arkitektoniske elementer.

© Ancient Art & Architecture Collection/Ronald Sheridan

Pompeji. Romersk mosaik fra Menanders hus i Pompeji fra det 1. årh. f.Kr. Mosaikken findes på Museo Nazionale, Napoli.

Vigtige rum havde mosaikgulv med dyre- og plantemotiver eller geometriske mønstre; i et enkelt tilfælde ses en historisk figur, Alexandermosaikken i Faunens Hus. Der er fundet møbler, lamper, service, værktøj, redskaber samt personlige ejendele som smykker og segl. Villaerne er centreret i den nordlige og vestlige bydel. I SØ er bebyggelsen spredt; her findes mindre huse med store haver, beplantet med vinstokke og frugttræer. Haverne var tit forbundet med gæstgiveri, ligesom der er fundet en "parfumefabrik" med rosenbuske, myrte og oliventræer. Butikker og værksteder findes overalt, ofte placeret langs de større veje; endvidere lå der beværtninger, bagerier, garverier, valkerier, farverier samt maler- og pottemagerværkstæder. Bordellet ligger derimod i sidegaden. Uden for portene ligger gravene tæt langs vejen; de rige rejste altre og miniaturetempler, mens de fattige blot havde en sten, formet som et hoved i silhuet, hvilket er en særlig pompejansk gravskik.

Mange af indbyggerne nåede at flygte, men man har fundet rester af mennesker og dyr, der omkom i de giftige gasarter. Nogle gange er kun skelettet bevaret; i andre tilfælde er kroppene forsvundet, men deres form er bevaret, idet asken størknede omkring dem. Ved at fylde gips i disse hulrum skaber man en tro kopi af legemerne. På samme måde har man taget afstøbninger af andet organisk materiale fx trækonstruktioner og fødevarer.

Løsfund og dekorationer fra de tidlige udgravninger findes i dag på Nationalmuseet i Napoli, mens fund fra 1900-t. er opmagasineret i Pompeji; dekorationerne forsøges bevaret i husene. Pompeji er optaget på UNESCOs Verdensarvliste.