Sædding

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Sædding, (i 1300-t. Sæthum, 1. led af uvis opr., 2. led glda. hēm, se -um), tidligere landsby, nu forstad til Esbjerg, hvor der 1973-76 blev udgravet en stor landsby fra vikingetiden. På et 3,5 ha stort areal udgravedes den centrale del med 6-7 gårde, der var placeret omkring en 150 m×30 m stor åben plads. Gårdene bestod af 25-55 m lange hovedbygninger samt et antal mindre bygninger og værkstedshytter (grubehuse) til bl.a. vævning og smedning. Gårdene var ombygget flere gange. I alt fandtes 100 langhuse, 75 grubehuse og syv brønde.

Landsbyen eksisterede i ca. 200 år til ind i 1000-t. Et af de ældste kendte kristne kors i Danmark, et hængesmykke af bronze, er fundet her.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
24/08/2012
Ekspert
NL
Oprindelig forfatter
Stou
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki