Hulemalerier. De ældste kendte billeder fra Europas forhistorie er malerier af stenalderjægernes jagtbytte, som mellem ca. 30.000 og 15.000 f.Kr. blev malet på væggene i dybe huler i Frankrig og Spanien. Billedet viser hjorte og vildheste i hulen ved Altamira i Nordspanien fra ca. 15.000 f.Kr.
hulemalerier, forhistoriske billeder i huler findes mange steder i verden, men er især kendt fra istidskulturerne i yngre palæolitikum, ca. 30.000-9300 f.Kr., i Frankrig og Spanien med koncentrationer i Sydvestfrankrig og Nordspanien.
Motiver er bl.a. de vigtigste jagtdyr: hjort, hest, urokse, bison og mammut, mens mennesker sjældent ses; dog er gengivelser af hænder almindelige.
Farverne er sort, rød, gul og brun; sort skabtes af manganoxid og trækul, mens pigmentet for de øvrige farver er okker (jernoxid).
I 2012 ændredes dateringen af hulemarierne i El Castillo-hulen i Cantabrien af engelske forskere, der hævede, at visse af malerierne var helt op til ca. 40.000 år gamle.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Hulemalerier fra Lascauxgrotten i Dordogne i Sydfrankrig, dateret til ca. 15.000 f.Kr. Der ses en løbende eller springende, 1,7 m lang urokse ved siden af et firkantet tegn; derunder en række heste. Lascauxgrotten hører til blandt de rigest udsmykkede af Frankrigs mange huler med malerier fra istiden. I 1963 blev den lukket for publikum, da malerierne var ved at forfalde, bl.a. pga. de mange besøgende, der bevirkede en ændring af hulens klima. Tæt ved den originale ligger en nøjagtig kopi af hulen og dens malerier.
Viser 2 af 2 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki