Pantheon

© AKG

Pantheon set fra NV. Litografi af C. Votteler, ca. 1870. Den cirkulære åbning i kuplens top, kaldet Pantheons øje, har en diameter på knap 9 m; den omgivende ring kan her anes. Denne åbning var oprindelig rummets eneste lyskilde. Selvom fænomenet ikke er usædvanligt i romersk kejsertidsarkitektur, undlader de indfaldende solstråler aldrig at gøre en forunderlig virkning og er en af årsagerne til teorier om bygningen som afbildning af kosmos.

Pantheon, (af gr. pantheion, se panteon), antikt tempel på Marsmarken i Rom, viet til alle guder. Det tempel, man ser i dag, er ikke det oprindelige Pantheon, som kejser Augustus’ feltherre og svigersøn, Marcus Agrippa, opførte i 27-25 f.Kr. Det var oprindelig tænkt som helligdom for Augustus, hvilket kejseren imidlertid afviste. Dette tempel er formentlig gået til under en af de storbrande, der hærgede kvarteret.  

Det nuværende tempel, der også har omfattet en forplads, blev rejst af kejser Hadrian i 120'erne nogenlunde samme sted; han bevarede indskriften fra Agrippas Pantheon på det nye tempel. Den ses på porticoen med bronzebogstaver og lyder på dansk: ”Marcus Agrippa, Lucius’ søn, lod Pantheon opføre, da han var konsul for tredje gang.” Herved fremhævedes indirekte Hadrians egen systembevarende holdning.

Templets forhal, der vender ud mod Piazza della Rotunda, består af otte søjlerækker med tre ca. 14 m høje korinthiske søjler i hver række. To vældige bronzedøre fører ind til en smal vestibule. Bronzedørene er de antikke, der oprindelig var forgyldte. 

© Steen Fastholm

Pantheons kuppel.

Bygningens hovedbestanddel er en teglbeklædt betoncylinder. Kuplen - ligeledes af beton - vejer ca. 5000 ton og hviler kun på den cylinderformede murkerne. Kuplens tag var oprindeligt beklædt med forgyldt bronze. Cylinderens højde indvendigt svarer til radius i grundplanens cirkel (ca. 21,5 m), og kuplen begynder sin bue netop i halvdelen af denne højde mellem gulv og kuplens cirkelrunde åbning, kaldet oculus 'øje'. Kuplen er altså på denne måde øverste halvdel af en kugle, hvis nederste punkt netop rører jorden midt på gulvet. Kuppelåbningen i det hvælvede kassetteloft er templets eneste lyskilde; den er knap 9 m i diameter og indrammet af den antikke bronzering. Indtil 1960 var Pantheons kuppel verdens største.  

© Steen Fastholm

Pantheons indre.

Tempelrummet er opbygget i tre etager. Nederst er der syv nicher til hver af planetguderne, og hver niche er flankeret af 9 m høje søjler af  marmor med korinthiske kapitæler. Hver anden niche er halvrund, hver anden firkantet. Mellem nicherne er der små opbygninger til statuer med en gavltrekant afvekslende med en gavlbue, der er båret af kostbare søjler af porfyr. En stærkt fremhævet gesims bærer den næste etage med nye nicher og nye opbygninger. Derefter med en lettere gesims sker overgangen til kuplen. 

I 608 forærede den østromerske kejser Fokas (d. 610) Pantheon til pave Bonifacius 4. (d. 615), der i 609 indviede det hedenske tempel som kirke for Jomfru Maria og martyrerne og omdøbte den til Santa Maria dei Martiri. Samtidig lod Bonifacius 4. 28 vognladninger med martyrknogler fra katakomberne bringe til kirken og bisætte under højalteret i et stort relikvieskrin, et badekar fra Marcus Agrippas termer, der havde ligget syd for Pantheon. Den dag, det skete, blev kaldt ”Alle Helgeners Dag”. 

© Steen Fastholm

Pantheon set fra Piazza della Rotunda.

Ved at blive omdannet til kirke blev tempelbygningen delvis reddet for eftertiden, men den undgik ikke at blive hærget for store værdier. Straks efter indvielsen i 609 fjernede man kuplens forgyldte bronzetag, og snart efter blev også den ydre marmorbeklædning bortfjernet. Under pave Urban 8. blev nogle bronzebjælker fra forhallen nedtaget og indgik i den bronzelegering, der blev anvendt til støbning af baldakinen over apostlen Peters grav og højalteret i Peterskirken og 80 kanoner på Castel Sant'Angelo. 

Pantheon rummer mange kendte personers gravmæler, bl.a. maleren Rafaels. Også det moderne Italiens to første konger, Victor Emanuel 2. og den myrdede Umberto 1., er gravsat her. Ved siden af højalteret findes Thorvaldsens mindesmærke over kardinal Ercole Consalvi. 

I kraft af sin betydelige størrelse og rummets enkle proportioner har Pantheon fået en ekstraordinær plads i Europas efterantikke arkitektur. Dens rolle som forbillede for renæssancens og (ny)klassicismens bygmestre kan næppe overvurderes.

www.123hjemmeside.dk/rom