Flores, ø i det sydlige Indonesien; 14.250 km2, ca. 1,8 mio. indb. (2004, inkl. Adonara og andre småøer). Øen er lang (350 km) og smal; befolkningen er overvejende malajer i vest og papuanere mod øst og i indlandet. Allerede før 1600 havde portugisiske missionærer omvendt 100.000 til katolicismen, men mange folkegrupper i det indre af Flores er fortsat animister.
Jordbunden er overvejende af vulkansk oprindelse og frugtbar, men nedbøren er usikker og ofte utilstrækkelig; den vigtigste afgrøde er majs, og i bjergene dyrkes kaffe.
Flores blev først sent (1909) helt integreret i Hollandsk Ostindien, og den portugisiske indflydelse fortsatte længe. Mange områder på den bjergrige ø har været isoleret fra hverandre, og vejtransport er fortsat besværlig. Flores har flere aktive vulkaner; nær hovedbyen Ende ligger Mount Kelimutu med de tre berømte kratersøer med forskellige og skiftende farver; det særprægede naturfænomen skyldes kemiske processer i de vulkanske bjergarter.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_49157.mp3 (7.32 kB) Ingen beskrivelse | Admin 30/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki