Mahathir bin Mohamad

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mahathir bin Mohamad, f. 20.12.1925, malaysisk politiker, premierminister 1981-2003. Mahathir blev 1974 undervisningsminister og var vicepremierminister 1976-81. Hans regeringstid var konfliktfyldt. De voksende økonomiske problemer 1979-84 og krisen 1985-86 blev afløst af fornyet høj vækst indtil 1997, da en større valuta- og finanskrise ramte landet. Under Mahathir blev den statsinterventionistiske politik først omsat i en sværindustriel satsning, men fra 1986 ændret til en mere selektiv liberalistisk politik, fulgt op af omfattende privatiseringer. Hans regeringsperiode begyndte med demokratiske forbedringer, men slog ind på en mere autoritær linje i 1987 med lukning af dagblade og fængslinger af modstandere; ikke mindst sagen i 1998 mod den forhenværende vicepremierminister Anwar Ibrahim vakte opsigt. Udadtil kritiserede Mahathir ofte Vestens politik over for udviklingslandene. Mahathir trådte tilbage som premierminister i 2003 og afløstes af Abdullah Ahmad Badawi (f. 1939).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
21/11/2013
Oprindelige forfattere
ABN
01/02/2009
Wad
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki