Gaspé Peninsula, Péninsule de la Gaspésie, ca. 25.000 km2 stor halvø ved St. Lawrence-bugten i Québecprovinsen i Canada. Hovedparten af befolkningen (ca. 140.000) bor i en række små fiskerlejer, der forbindes af Highway 132, mens det indre skovområde er næsten ubeboet bortset fra minebyen Murdochville (kobber, bly og zink). Parallelt med nordkysten ligger bjergkæden Mt. Chic-Chocs, som er en udløber af Appalacherne. Herfra udspringer flere lakserige floder, som sammen med skovenes vildtbestand tiltrækker lystfiskere og jægere.
Hovedbyen Gaspé 14.932 indb. (2001) har rødder tilbage til 1534, da den franske opdagelsesrejsende Jaques Cartier gik i land og erklærede området for hørende til den franske krone. Byen er nu katolsk bispesæde og endestation for Canadian National Railway.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki