Kong Valdemars Jordebog

Kong Valdemars Jordebog, håndskrift, bl.a. med oplysninger om Valdemar 2. Sejrs indtægter ca. 1230-40 og i det hele taget den vigtigste kilde til kongemagtens indtægter i 1100-1200-t. Håndskriftet, der nok er blevet til i Sorø Kloster, består af 153 pergamentblade og befinder sig nu i Rigsarkivet i København. Det er på latin og omkring år 1300 skrevet af efter et forlæg. Navnet Kong Valdemars Jordebog stammer fra 1744-45 og er uheldigt, eftersom håndskriftet indeholder en hel del andet end indtægtsfortegnelser, fx en evighedskalender, krøniken Valdemarsårbogen, lister over paver og danske konger, forskellige teologiske arbejder, et testamente i uddrag og en beskrivelse af en rejserute til Estland.

Håndskriftets afsnit vedrørende de kongelige finanser fordeler sig på adskillige lister. Den vigtigste er hovedstykket, dateret til 1231. Her gives herred for herred oplysninger om kongelig jordejendom, og hvad herrederne skyldte kongen i underhold er angivet i nætters tjeneste eller mark sølv. For visse byers vedkommende noteres afgifter fra told og møntslagning. Til hovedstykket knytter sig indkomstlisten, en summarisk sammenregning af indtægter fra ca. 1240. I kongelevslisten registreres en vigtig del af kongemagtens jordegods (se kongelev). To lister fra ca. 1241, købstadslisten og plovlisten, har skullet tjene til opkrævning af plovskat på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. En øliste nævner næsten alle danske småøer og de dyr, der kunne jages her, mens indtægter fra dele af riget, nemlig Halland, Lolland, Falster, Femern og Estland, detaljeret er optegnet for sig; det samme gælder det kongelige følges fortæring på to nætter. Endelig indeholder Kong Valdemars Jordebog den gådefulde broderliste, der omhandler grupper på hver tre stormænd fordelt over landet. Måske er der her tale om en art broderskab knyttet til hirden.