Salomon August Andrée

Salomon August Andrée, 18.10.1854-oktober 1897, svensk opdagelsesrejsende. Andrée var uddannet ingeniør og fra 1884 ansat ved Kungliga Patentbyrån i Stockholm. Ved at henvise til videnskabelige og især nationale interesser opnåede han en større privatfinansieret støtte til sit livsværk, en ballonekspedition mod Nordpolen. I 1896 ankom ekspeditionen til Svalbard, men måtte returnere til Sverige, idet søndenvinden udeblev den sommer. Ved tilbagekomsten meddelte den mest seriøse af de tre deltagere, meteorologiprofessor Ekholm, at han trak sig, idet han havde konstateret, at ballonen langt fra ville kunne holde sig i luften i det af den franske fabrik lovede antal døgn.

Den efterfølgende sommer lettede den 11. juli ballonen Örnen fra Danskøya på Svalbard med tre mand om bord: Andrée, Nils Strindberg og Knut Frænkel. Ballonen sås ikke siden, men i 1930 blev deltagernes lig, udrustning og ikke mindst dagbøger samt fotos fundet på Kvitøya 80 km øst for Nordaustlandet (Svalbard). Det fremgik af optegnelser og især af Andrées store dagbog, at ballonen allerede efter knap tre døgns flyvning havde mistet sin opdrift på grund af vægten af opsuget nedbør, og at deltagerne fra et punkt i polarisen knap 500 km nordøst for startstedet forsøgte at nå ind til fastlandet med slæder og båd.

Efter 83 døgn på havisen nåede de land i form af den lille, isdækkede Kvitøya, hvor de ikke mindst på grund af udmattelse og den forestående vinters mørketid valgte at overvintre. De omkom nogle uger senere, og dødsårsagen forblev længe en gåde, indtil den i 1952 af den danske læge E.A. Tryde i bogen De döda på Vitön blev sandsynliggjort som værende isbjørnetrikinose. Efter fundet i 1930 blev ekspeditionen genstand for en overdreven heroisering, men Andrées motiver og især forberedelsernes lødighed blev 40 år senere set i et mere kritisk lys (især af P.O. Sundman). De tre deltagere blev bisat på en stockholmsk kirkegård, og der blev siden oprettet et museum for ekspeditionen i Andrées fødeby Gränna.

På et spørgsmål fra en journalist om ekspeditionens udfald, svarede Andrée kort før start: "(Vi nærer) Ingen fruktan, (og) intet hopp", hvilket også blev titlen på Sundmans bog fra 1968, hvori han fremlægger samtlige fakta, som også danner grundlaget for hans roste roman om ekspeditionen, Ingeniør Andrées luftfärd, fra samme året før (da. 1968). Andrée havde selv mistet troen på et lykkeligt udfald, men var blevet sit eget gidsel takket være den store pengesum, som andre havde investeret i ekspeditionen.

I 1976 besøgte Sundman Kvitøya sammen med instruktøren Jan Troell, som i 1981 filmatiserede Sundmans roman om ballonfærden.