Østersøen (Udvikling)

© John Fowlie

Østersøen. I takt med at indlandsisen smeltede bort fra Den Skandinaviske Halvø, gennemgik Østersølavningen flere udviklingsstadier. 1Den Baltiske Issø for ca. 12.000 år siden. Issøen dannedes foran den smeltende gletscher først med udløb gennem Øresund, senere gennem det mellemste Sverige pga. landhævning i Øresund. 2Yoldiahavet for ca. 11.200 år siden. Smalle sunde åbnedes til Kattegat, samtidig med at Det Arktiske Hav trængte over det mellemste Sverige ind i Østersølavningen. 3Ancylussøen for ca. 10.500 år siden. Landhævningen betød lukning af forbindelsen til de omliggende havområder, og området blev en ferskvandssø. Ancylussøen eksisterede, indtil stigningen af havniveauet i verdenshavene blev større end landhævningen. Herefter trængte Litorinahavet ind i Østersøen.

Østersølavningen har i Kvartærtiden været både havbugt, indsø, isdæmmet sø og dræningskanal for det skandinaviske isskjold. I begyndelsen af den sidste mellemistid (Eem), for ca. 130.000 år siden, var Østersøen et bredt sund med forbindelse til Nordsøen og Hvidehavet via smalle bælter gennem Danmark og Karelen. Den nordlige forbindelse lukkedes pga. landhævning, og Østersøen blev en havbugt af ca. samme omfang som i dag.

I sidste istid (Weichsel) var de dybere dele af Østersølavningen i flere perioder ferskvandssø med afløb gennem en i dag begravet dal over Skåne og Sjælland. Fra det skandinaviske højland nåede isstrømme de sydligste dele af Østersøen for ca. 50.000, 35.000 og 20.000 år siden. I Sen- og Postglacialtiden gennemløb Østersøen fire stadier, inden området fik sin nuværende udformning: Den Baltiske Issø (ca. 15.000-11.600 år før nu), Yoldiahavet (11.600-10.800 år før nu), Ancylussøen (10.800-9200 år før nu) og Litorinahavet 9200-5000 år før nu), der trængte gennem de danske sunde og bælter ind i Østersøen.

Læs videre om Østersøens dyre- og planteliv eller læs om Østersøen generelt.