Sandoy

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Sandoy, Sandø, en af de større færøske øer; 112 km2 og 1313 indb. (2011), fordelt på seks bygder. Sandoy har brede dalstrøg med mange småsøer og lave, afrundede fjelde. På vestkysten er der stejle klipper og fuglefjelde; den lille ø Trøllhøvdi ved nordspidsen hører fra gammel tid til Kirkjubøur Sogn på Streymoy. Ved bygden Sandur ligger søen Sandsvatn, som er afskåret fra havet af en bred sandstrand med klitter.

Sandoy har ingen naturlige havne, men ved Skopun og Sandur er der bygget havneanlæg, og her ligger øens fiskeindustrier. Fra de to havne er der skibsforbindelse til hhv. Streymoy og Skúvoy. Der foregår undersøgelser med henblik på at bygge en ca. 12 km lang tunnel fra nordspidsen af Sandoy til Streymoy.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
21/10/2011
Oprindelig forfatter
RGutt
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki