Fabian Langenskiöld, 1810-1863, finsk embedsmand og politiker. Langenskiöld blev i 1858 chef for Senatets finansekspedition, dvs. finansminister. Han gennemførte en række reformer, der liberaliserede det finske erhvervsliv og muliggjorde etablering af private banker; endvidere færdiggjordes Finlands første jernbane i 1862. Langenskiölds nok vigtigste indsats var dog forberedelsen af en uafhængig finsk møntfod, marken, som blev endeligt indført af hans efterfølger, J.V. Snellman, i 1865. Disse initiativer skabte behov for at genindkalde den finske landdag. Langenskiölds forsøg på at undgå dette opfattedes i Finland som forfatningsstridigt, og han trådte tilbage i 1863.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_138013.mp3 (11.99 kB) Ingen beskrivelse | Admin 31/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki