maori

Historie

Den britiske søfarer James Cook kortlagde i slutningen af 1700-t. New Zealands kystområder, men først i begyndelsen af 1800-t. tog kolonisationen fart og førte efterhånden til talrige sammenstød mellem maorierne indbyrdes og med pakeha (maoriernes betegnelse for de europæiske tilflyttere). I 1840 underskrev maorierne en traktat (Waitangitraktaten), hvori de overlod suveræniteten over New Zealand til Storbritannien. De traktatlige bestemmelser, som skulle beskytte maoriernes rettigheder til jord, blev dog ikke overholdt, og maorierne kom ydermere efterhånden i mindretal i forhold til immigranterne. I 1858 forsøgte de at standse opkøbet af jord ved et oprør, der i de følgende år resulterede i egentlige krige mellem maorierne og den britiske krone. I 1865 måtte maorierne opgive kampen med konfiskation af store dele af deres jord til følge. I 1867 fik de dog repræsentation i parlamentet og i 1893 stemmeret.

© Marcus King/Bridgeman Art Library/Alexander Turnbull library, New Zealand

Maori. Waitangitraktaten, der formaliserede koloniseringen af New Zealand, blev underskrevet 6.2.1840 af guvernør William Hobson og en række maorihøvdinge. Dokumentet var udfærdiget på både engelsk og maori. Siden 1960 er den 6/2 blevet fejret som New Zealands nationaldag. Traktaten har i de senere år været centralt placeret i den oprindelige befolknings kamp for rettigheder. Maleri fra 1938 af Marcus King.

Maorierne, hvis antal ved briternes ankomst anslås at have udgjort ca. 150.000, men omkring år 1900 var reduceret til ca. 40.000, har siden gennemgået en integrationsproces, hvorunder deres antal er vokset til nu at udgøre ca. 300.000. Trods integrationen fastholder de dog energisk deres etniske identitet og kulturelle særpræg, ligesom de politisk stadig forsøger at opnå kompensation for tabte rettigheder; 1996 blev flere af deres krav opfyldt, da den såkaldte Tainuiaftale blev underskrevet.

Religion

Ifølge mytologien stammer alle væsener og ting fra urparret Himlen og Jorden, dvs. at kosmos består af et net af slægtskabsbånd. Forfædrenes knogler og kranier blev æret og dyrket, og deres tegn indhugget på husstøtter og tatoveret på huden. Slægten delte forfædrenes mana, forstået som en fælles arv af lykke og kraftfuldhed. Høvdinge og et præsteskab forestod kulten: De var tapu ('hellige') og omgivet af ritualer imod besmittelse fra noa ('det profane'). Kulten gentog brylluppet mellem det kosmiske urpar Rongo (Himlen) og Pani (Jorden) under frugtbarhedsritualet ved yamshøsten. Samtidig fejredes befolkningens ankomst til øen fra det mytiske urhjem Hawaiki. Ritualerne skulle påvirke de mange guder og ånder i himlen, havet og på jorden.

De fleste maorier tilhører i dag kristne kirker og/eller lokale healingsekter, hvoraf Ringatu og Ratana er de største. Ratanakirken med en medlemsskare på 25.000 har i nutiden stor politisk indflydelse.

© Bridgeman Art Library/British Museum

Maori. Nefrit-jade er anvendt til denne ca. 20 cm høje menneskelignende figur, hei tiki, båret som frugtbarhedsamulet af maorikvinderne på New Zealand. Hei betyder 'at binde om halsen', og tiki er ifølge myten navnet på den første mand, som skabtes af den polynesiske gud Tane. Senere blev tiki en almindelig betegnelse for udskårne figurer. Under 2. Verdenskrig brugtes tikier af allierede soldater som beskyttelsesamulet.

Kunst

Den traditionelle kunst omfatter især udskæringsarbejder i træ, der prydede fælleshuset, krigskanoen, forrådshuset, våben og brugsgenstande. Flader er dækket af spiralformer, linjer og kurver, der slynger sig i indviklede mønstre, ofte med en anefigur eller manaia (menneskekrop med fugleagtigt hoved) som hovedmotiv. Spiralformerne ses også i ansigtstatoveringer. Menneskelignende tiki-smykker og prydkøller blev udført i nefrit-jade. Træskæreri udføres i dag kun i begrænset omfang, bl.a. til fælleshusene og til turister.

Sprog

Maori er et oceanisk sprog, som tales nogenlunde godt af ca. 60.000 i New Zealand og skrives med det latinske alfabet; siden 1987 officielt sprog ved siden af engelsk. Maori tales især af ældre mennesker, og der er en klar tendens til, at den yngre generation går over til engelsk. Maori opdeles i en række dialekter, hvoraf en særlig variant blev talt på Sydøen indtil slutningen af 1800-t. Maori er nærtbeslægtet med bl.a. tahitiansk, men adskiller sig fra alle polynesiske sprog ved trykplacering på ordets første stavelse.

Der findes en rig litteratur på maori, som ikke alene omfatter traditionel poesi og legender, men også nutidig skønlitteratur.