maîtres des requêtes, fransk embede, hvis indehavere oprindelig hed magistri libellorum supplicum. De modtog og refererede indkomne klager og anmodninger i kongens råd, senere i statsrådet. Op gennem tiderne voksede deres antal, ligesom embedet ændrede indhold; fra slutningen af 1500-t. blev de sendt rundt i landet på inspektionsrejser. Under Den Franske Revolution forsvandt embedet 1791-99.
| Betegnelsen maîtres des requêtes er fr., sidste led af requête 'anmodning, bøn, begæring'. |
I Danmark kendes embedet i Danske Kancelli 1699-1771; dets indehavere skulle bl.a. føre bog over indkomne skrivelser, og det var dette embede, Struensee brugte som udgangspunkt for sin magtposition.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki