Honoré Gabriel Riqueti Mirabeau

© Dette billede må du ...

Honoré Gabriel Riqueti Mirabeau s folkelige popularitet var stor, holdt i live af hans utrolige evner som taler. Svagere var dog hans realpolitiske sans. Det er blevet sagt, at han var for monarkistisk til revolutionen og for revolutionær til monarkiet. Maleri af Joseph Boze (1745-1826), i Musée Arbaud, Aix-en-Provence.

Honoré Gabriel Riqueti Mirabeau, 1749-1791, greve, fransk politiker, søn af Victor Riqueti Mirabeau. Som ung førte han et udsvævende liv og blev flere gange fængslet på faderens initiativ. Han blev arresteret i 1777 og dømt til døden, men løsladt i 1782. Mens han sad fængslet, forfattede han radikale politiske skrifter. 1786 besøgte han som hemmelig agent Frederik 2. af Preussen i Berlin; om dette skrev han siden et værk.

Under debatten før valgene til Generalstænderforsamlingen i 1789 rettede Mirabeau voldsomme angreb mod adelen, og selv blev han valgt som repræsentant for tredjestand i Aix. Han viste sig som Nationalforsamlingens mest fremragende taler. Da kongen 23.6.1789 erklærede tredjestandens beslutninger for ugyldige og bød hver stand at forhandle separat, nægtede tredjestandens repræsentanter at adlyde ordren, og Mirabeau svarede kongens repræsentant: "Vi viger kun for bajonetterne".

Mirabeau fremtrådte senere som den konstituerede Nationalforsamlings ledende skikkelse og var fortaler for et konstitutionelt monarki med en stærk kongemagt. Han tog kontakt med Ludvig 16. og modtog pengebidrag af hoffet, men det lykkedes ham aldrig at blive kongens rådgiver. 1790 blev Mirabeau leder af Jakobinerklubben, og kort før sin død valgtes han til Nationalforsamlingens talsmand. Han blev bisat i Panthéon, men hans jordiske rester blev fjernet derfra i 1794, da hans forbindelser med hoffet blev afsløret.