Rhône-Alpes

Natur

Flodsletten omkring Rhône og Saône ligger som et nord-syd-gående bånd igennem regionen; sletten er dækket af tertiære sedimenter. I la Dombes NØ for og i Bas Dauphiné SØ for Lyon er der også et dække af moræneaflejringer fra Alpernes nedisning. Vest for Saône-Rhône indbefatter regionen et stykke af Centralmassivet, en højslette, der her gennemskæres af en dal med Loireflodens løb mod nord. Øst for Saône-Rhône-dalen ligger mod nord Jurabjergenes sydligste udløbere, og syd herfor Foralpernes kalkbjerge og bag dem, adskilt af en syd-vest- og nord-øst-gående længdedal, Højalpernes krystallinske massiver med Mont Blanc (4807 m) på grænsen til Italien og Massif du Pelvoux (4103 m).

Klima. Temperaturen i januar er i Saône-Rhône-dalen 2-6 °C og i juli 20-24 °C; årsnedbøren er på 600-800 mm og falder jævnt fordelt over hele året. Alperne, Jurabjergene og Centralmassivet har lange og kolde vintre med rigelig nedbør, op til 2000 mm, mest på de vestvendte bjergsider.

Befolkning og erhverv

Regionens bjergegne er flere steder meget tyndtbefolket, og størstedelen af befolkningen er koncentreret i de store dale og byerne heri, fx Lyon, Valence, Grenoble, Saint-Étienne, Annecy, Chambéry og Annemasse, der er forstad til Genève i Schweiz. Befolkningstallet er i vækst overalt i regionen.

Med 2,5% af de erhvervsaktive (2004) spiller Landbruget i den bjergrige region kun en begrænset rolle, altovervejende med kød- og malkekvæg og produktion af oste, bl.a. Tomme de Savoie og Beaufort. I Saône-Rhône-dalen er der blandet landbrug med bl.a. kyllingeopdræt i Bresse og en betydelig frugtavl, bl.a. 40% af landets abrikosavl, i regionens sydlige del samt vindyrkning (Beaujolais, Côtes-du-Rhône).

Rhône-Alpes er rigeligt forsynet med energiresurser: Tidligere var kulminer i Centralmassivet vigtige; vandkraft til elproduktion har været udnyttet i Alperne siden 1860 og langs Rhône siden 1934, og der er placeret fem kernekraftværker langs Rhône, der leverer 30% af den franske kernekraft.

Industri og byggeri beskæftiger 26%. Industrien er alsidig, præget af lokale iværksættertraditioner og for de fleste branchers vedkommende dynamisk. I tilbagegang er dog stålindustrien i Saint-Étienne, som var baseret på områdets nu lukkede kulminer, og tekstilindustrien i Lyon og i talrige byer i Centralmassivet. Blandt de vigtigste brancher er maskin- og metalvarefremstilling, bl.a. af biler, som især er lokaliseret i Lyon, og kemisk industri — alt fra petrokemisk til medicinalindustri — ligeledes i Lyon. Elektronisk og anden højteknologisk industri spiller en stor rolle i Grenoble og Annecy. Flere landdistrikter domineres af avancerede lokale småvirksomheder, således finmekanik i området syd for Genève og plasticvarefremstilling i Oyonnax vest for Genève. Industrivirksomheder fungerer ofte i tæt samarbejde med lokale forskningsinstitutioner, det gælder bl.a. elektronikindustrien i Grenoble og kraftværkerne langs Rhône. Servicesektoren er i kraftig vækst. Regionen står især stærkt på områder som engroshandel, erhvervsservice og finans i Lyon, med forskning og store universiteter i Lyon og Grenoble og med en omfattende turisme, især vintersport i Alperne, hvor flere vinter-OL har været afholdt.

Regionens trafikale infrastruktur er veludbygget omkring en rygrad i Saône-Rhône-dalen, der siden antikken har været en af Europas store trafikkorridorer som forbindelse mellem NV-Europa og Middelhavet.

Historie

Lyon og omegn var i de to første århundreder e.Kr. et vigtigt vejknudepunkt og centrum for den romerske forvaltning af Gallien. Kristendommen fik tidligt fodfæste, og nogle af Frankrigs ældste kristne menigheder opstod her. Efter en storhedstid stagnerede økonomien i 400- og 500-t., hvorefter bl.a. frankiske og burgundiske indfald ødelagde egnens fjernhandel. 800-1000-t. hørte regionen formelt under kongedømmet Provence, hvorefter den splintredes i en række enklaver med forskellig overhøjhed. Med Frankrigs annektering af området i 1200- og 1300-t. blev det atter centralt for fjernhandelen. Rhône-Alpes blev et af de tidligt industrialiserede områder i Europa, med tekstilindustri som vigtigste branche, der i 1700-1800-t. gjorde Rhônedalen til et vækstcenter. Velstanden nåede også til Alperne med turismen, der for alvor tog fart i slutningen af 1900-t.