© Ancient Art & Architecture Collection
Nîmes. I Nemausus, nuværende Nîmes, rejstes i ca. 20 f.Kr. dette tempel, nu kaldet Maison Carrée. Det blev få år senere tilegnet kulten for kejser Augustus' dattersønner, Gajus og Lucius. Templet, der måler 25 m×12 m, er et typisk romersk tempel, opført på et højt podium, således at adgang kun er mulig ad trappen. Forhallens søjlerække fortsætter hele vejen rundt, men bliver til halvsøjler langs selve cellaen; udformningen repræsenterer således en sammensmeltning af græsk og italisk-etruskisk tempelarkitektur.
Nîmes, by i Sydfrankrig 100 km NV for Marseille og administrationsby for departementet Gard; 144.600 indb. (2005). Nîmes ligger i et trafikknudepunkt, nu med jernbane, motorveje og lufthavn, mellem Rhônedalen, kystsletten og Cevennerne. Beliggenheden har været fordelagtig for udviklingen af Nîmes til en betydelig handels- og industriby med mange mindre virksomheder inden for levnedsmiddel-, tekstil- og beklædningsindustri, bl.a. produktionen af denim. Byens eneste større virksomheder fremstiller Perrier-mineralvand og glas. Nîmes er sæde for administrationen af regionens store kunstvandings- og turismeprogram og har et mindre universitet (1995). Turisme er et vigtigt erhverv pga. de velbevarede romerske bygningsværker i og omkring byen, og siden 1980'erne har bystyret satset på en aktiv kulturpolitik med renovering og nybyggeri, bl.a. kulturhuset Carré d'art (1993) af arkitekten Norman Foster.
Nîmes præges af omfattende militære anlæg, der fysisk har begrænset byens udviklingsmuligheder. Omkring domkirken ligger den middelalderlige bykerne, der er langt mindre end romertidens by.
Området, der var beboet af gallere, blev i 121 f.Kr. erobret af romerne, og under kejser Augustus anlagdes kolonien Nemausus. Den blev en betydningsfuld by i provinsen Gallia Narbonensis, og især under kejserne Hadrian og Antoninus Pius oplevede den en blomstringsperiode. I 400-t. blev byen erobret af visigoterne, og i første halvdel af 700-t. var den under arabernes kontrol.
Af de mange velbevarede levn fra den romerske periode er de kendteste Maison Carrée fra ca. 20 f.Kr., der er et af de bedst bevarede romerske templer, amfiteatret med ca. 25.000 siddepladser og et tempel for Diana, begge fra augustæisk tid. Store dele af bymuren med tårnet Tour Magne er bevaret. En akvædukt, Pont du Gard, fra ca. 19 f.Kr. førte over en strækning på 20 km vand ind til byen. I Nîmes har man fundet den beholder, castellum, hvorfra vandet blev fordelt.
Efter albigenserkorstoget overgik byen i 1229 til kronen. I 1500-1600-t. dominerede huguenotterne, der i 1567 foranstaltede et blodbad på Nîmes' katolikker og 1621-29 gjorde opstand mod kongen. Efter ophævelsen af Nantesediktet i 1685 besatte kongen byen, hvis økonomi led stor skade. Det protestantiske mindretal kontrollerede dog fortsat erhvervslivet og stod bag opsvinget i 1700- og 1800-t. Ved revolutionen førte de religiøse modsætninger atter til vold. Efter 1900 gik byens traditionelle erhverv tilbage, og først efter 1954 har Nîmes oplevet ny fremgang.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Nîmes. I Nemausus, nuværende Nîmes, rejstes i ca. 20 f.Kr. dette tempel, nu kaldet Maison Carrée. Det blev få år senere tilegnet kulten for kejser Augustus' dattersønner, Gajus og Lucius. Templet, der måler 25 m×12 m, er et typisk romersk tempel, opført på et højt podium, således at adgang kun er mulig ad trappen. Forhallens søjlerække fortsætter hele vejen rundt, men bliver til halvsøjler langs selve cellaen; udformningen repræsenterer således en sammensmeltning af græsk og italisk-etruskisk tempelarkitektur.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki