tørdal, dal uden synligt vandløb. Tørdale kan fx optræde i karstområder, hvor et vandløb har fået underjordisk afløb. I Danmark er de fleste tørdale skabt ved markante klimaændringer ved sidste istids slutning. I store dele af landet var jorden på dette tidspunkt bundet af et tykt lag permafrost, hvorfor grundvands- og afstrømningsforhold var væsentlig anderledes end i dag. En del af de danske tørdale ledte smeltevand fra gletschere, mens andre blev skabt af snesmeltevand under forårsflommen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki