Nordsøen (Oceanografi)

Vand med stor saltholdighed, dvs. større end 35,1‰, strømmer ind i Nordsøen gennem Den Engelske Kanal, mellem Skotland og Shetland samt mellem Shetland og Norge. Vand med mindre saltholdighed, som stammer fra Østersøen, strømmer ind i Nordsøen fra Skagerrak, og endelig påvirkes den sydlige del af Nordsøen af vandtilførsel fra de store europæiske floder. Disse tilførsler af vand skaber i et tæt samspil mellem tidevandskræfter samt vindens og lufttrykkets indvirkning på havoverfladen et kompliceret strømningsmønster i Nordsøen. Nordatlantisk vand trænger fra nord mod syd ned i Nordsøen langs Englands østkyst samt mod øst tværs over Nordsøen mod Skagerrak. Den sydgående strøm møder i det sydvestlige hjørne af Nordsøen det atlantiske vand, der strømmer ind gennem Kanalen. Strømmen fortsætter herfra mod NØ, hvor den undervejs suppleres med vandet fra flere store floder. Den nordgående strøm langs Jyllands vestkyst kaldes Den Jyske Kyststrøm.

Overfladetemperaturen i Nordsøen varierer mellem 13-17 °C om sommeren og 6-7 °C om vinteren, mens saltholdigheden er 34-35,2‰ med de laveste værdier i den sydøstlige del. Ved bunden er temperaturen og saltholdigheden mere konstante med værdier på hhv. 7-8 °C og 34-35,2‰.

Nordsøen har et kraftigt tidevand, der er frembragt af tidevandet i Atlanterhavet. Herfra forplanter tidevandsbølgen sig ind i farvandet gennem Den Engelske Kanal og farvandet nord for Skotland. Bølgen afbøjes til højre for sin udbredelsesretning og vil pga. gnidningsmodstand gradvis formindskes. Tidevandsbølgen bevæger sig "mod uret" omkring et fast punkt (amfidromisk punkt) i midten af Nordsøen. Forskellen mellem høj- og lavvande aftager fra 4-5 m ved den engelske kanalkyst til mindre end 1 m ved den nordlige del af jyske vestkyst.