udjævning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

udjævning, matematisk metode til at bearbejde et overbestemt observationsmateriale. Eksempelvis er det kun nødvendigt at måle to vinkler i en plan trekant for at bestemme alle tre vinkler, idet summen af trekantvinklerne skal være 180°; observeres alle tre vinkler, fremkommer en overbestemmelse. Forekommer der grove fejl i observationsmaterialet, kan udjævningen med fordel løses ved robust estimation. Antager man derimod, at observationsfejlene kun er af tilfældig natur og normalfordelte, fås den mest sandsynlige løsning ved at benytte mindste kvadraters metode. Denne fører til en entydig løsning af problemet, der matematisk formuleres ved, at summen af kvadraterne på de rettelser, man påfører de foreliggende observationer, skal være så lille som muligt.

I eksemplet med målingen af en trekants vinkler fører mindste kvadraters løsning til, at vinkelsummens afvigelse fra 180° skal fordeles med et lige stort beløb på alle vinkler. Kun på denne måde opnås, at rettelsernes kvadratsum er mindst mulig. Et andet eksempel er, at en given størrelse måles m gange. Da svarer gennemsnittet af de m målinger til mindste kvadraters resultat.

Udjævning spiller en stor rolle i mange fagdiscipliner. Specielt er udjævning baseret på mindste kvadraters metode populær, da den fører til et entydigt resultat og indeholder kvalitetsudtryk i form af varianser og kovarianser mellem de ubekendte størrelser. Metoden anvendes således i mange varianter: almindelig, vægtet, rekursiv og dynamisk for lineære og ulineære problemer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
ems
Oprindelig forfatter
KBorr
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki