Messolongi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Messolongi, græsk by med 12.225 indb. (2001). Messolongi er administrativ hovedby og bispesæde i amtet Aitolia-Akarnania. Byen blev grundlagt i 1500-t. på tre små øer i bunden af en stor, næsten tillukket og lavvandet lagune, der udgør den ydre del af delta- og marskområderne for floderne Aheloos og Evinos. Her findes et af Grækenlands vigtigste våd- og fugleområder. Lagunen blev tidligere anvendt til saltudvinding og husede et mindre fiskersamfund i træhuse på pæle. I dag bruges lagunen til havbrug og fiskeopdræt.

Under Den Græske Frihedskrig 1821-29 forsvarede byen sig i 1822 og 1823 med held mod tyrkerne; i 1824 døde den engelske digter lord Byron her under deltagelse i byens forsvar. Som repræsentant for den filhellenske bevægelse i Vesteuropa fik Byrons død afgørende symbolsk betydning for de europæiske stormagters støtte til frihedskrigen. I 1881 blev der rejst en statue af Byron i byen, og senere blev der etableret et museum med Byrons ejendele i byens rådhus.

Under den sidste og omtrent et år lange belejring forsøgte en stor del af byens befolkning i april 1826 at bryde ud, men faldt i baghold og blev næsten totalt udslettet.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
michaelash
Oprindelig forfatter
TTK
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki