polis (Ordets betydning og reference)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Polis (plur. poleis) er et oldgræsk ord, hvis to vigtigste betydninger er 'by' og 'stat'. Ordet bruges ofte i begge betydninger på én gang, således at 'bystat' er en dækkende oversættelse. Ordets reference viser også, at de to betydninger er uadskillelige: En oldgræsk by kaldtes kun polis, hvis den var politisk centrum for en polis i betydningen 'stat'. Og omvendt: polis i betydningen 'stat' brugtes næsten altid om en lille stat, der havde en by som sit politiske centrum. I betydningen 'by' er polis ofte modstillet chora ('land'), men i betydningen 'stat' eller 'statsterritorium' kan polis bruges som overbegreb for polis og chora (by og opland).

I arkaiske kilder betyder polis undertiden 'borg' eller 'højborg' (akropolis), og at 'borg' er den oprindelige betydning fremgår af slægtskabet med ord for borg på andre gamle indoeuropæiske sprog: pūr på sanskrit og pilìs på litauisk. Af ordet polis i betydningen stat afledtes to andre politiske nøgleord: polites 'borger', og politeia 'borgerskab', brugt dels konkret om 'borgerskabet' lig med alle borgere, dels abstrakt om 'borgerskab', en borgers pligter og privilegier. I denne betydning kom politeia til at betegne 'forfatningen', dvs. selve polis' struktur og det politiske system.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Ekspert
MHH
Oprindelig forfatter
MHH
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki