Grækenland - historie

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Den følgende artikel og dens underemner omhandler det moderne Grækenlands historie; for oldtidens Grækenland, dvs. perioden indtil ca. 400 e.Kr., se Grækenland i oldtiden. Se også Det Byzantinske Rige.

Den byzantinske og tyrkiske periode (ca. 395-1821)

Grækenland. Mens tyrkerne besad det græske område, blev Athens Akropolis indrettet som den tyrkiske kommandants hovedkvarter. Parthenon blev i 1460 omdannet til moské, og en minaret opførtes på templets vestside. Under det venetianske bombardement i 1687 blev templet stærkt beskadiget. Skadernes omfang forstærkedes af, at tyrkerne også anvendte bygningen til krudtkammer. Samtidigt stik.

Med kristendommens endegyldige sejr over den tidligere religion blev centrum i græsk kultur flyttet fra det antikke Grækenlands kerneområde til Konstantinopel. I løbet af 600-t. fortrængte græsk kultur totalt den latinske, som havde eksisteret side om side med den græske siden Konstantinopels grundlæggelse i 330. Mellem 580 og 620 trængte slaviske stammer ned nordfra og fordrev den bosiddende befolkning til bjergene og øerne ud for kysterne. Selv i det indre Peloponnes fandtes i 600-t. slaviske stammer, og området omtales i byzantinske kilder under navnet Sklavinia. Justinian 2., som regerede 685-95 og 705-11, forsøgte at ændre disse forhold. 100 år senere genoptog kejser Nikeforos 1. (802-11) hans politik. Den bestod i massive befolkningsflytninger af græsksprogede undersåtter fra Lilleasien til Peloponnes og Mellemgrækenland. For de byzantinske kejsere var det antikke Grækenland den græske kulturs hjemsted, som skulle genhelleniseres. Politikken lykkedes for en stor del, selvom der indtil vore dage har boet slaviske stammer forskellige steder i det gamle græske område. I forlængelse af genhelleniseringspolitikken var det vigtigt for kejserne at tilbageerobre Kreta, som i 820'erne var blevet erobret af arabiske sørøvere og først i 961 blev genvundet. Kendskabet til den antikke græske kultur bevaredes i den byzantinske periode. Tilmed blev det byzantinerne, som reddede store dele af den antikke arv. Således var dannede folk, fx kejserdatteren og historikeren Anna Komnena, fortrolige med skrifter som Iliaden.

I anden halvdel af 1100-t. blev Mikael Choniates ærkebiskop i Athen. For ham blev mødet med det kulturelle centrum i det antikke Grækenland en både opbyggende og skuffende erfaring. Byen var meget forfalden, men dens monumenter vidnede stadig om dens storhed i antikken. I slutningen af 1100-t. blev ordet hellener, der hidtil for de kristne grækere havde betydet hedning, genoptaget som betegnelse for samtidens græker i stedet for det ellers normalt brugte romæer, romer. Det blev imidlertid i 1200- og 1300-t., at grækerne for alvor genopdagede deres antikke rødder og knyttede deres kultur til antikkens historiske steder snarere end til Konstantinopel. En af faktorerne i denne udvikling blev Det Byzantinske Riges undergang ved korsfareres og venetianeres erobring under det 4. korstog i 1204. Hele det antikke Grækenland kom ved rigets opsplittelse under frankisk, dvs. vesteuropæisk, katolsk herredømme. Athen blev et hertugdømme, der skiftede herre adskillige gange, og Peloponnes blev til et fyrstendømme, Achaia, under den franske slægt Villehardouin. Hermed kom grækerne ikke blot under et etnisk, men også under et religiøst fremmedherredømme, idet der siden 1054 havde bestået et skisma mellem den romersk-katolske kirke med hovedsæde i Rom og den græsk-ortodokse med hovedsæde i Konstantinopel.

I Nordvestgrækenland blev udviklingen en anden. Græske adelsmænd grundlagde kort efter år 1200 et fyrstendømme i Epiros, som holdt sig under græsk herredømme i over 100 år. Og fra det vestlige Lilleasien, hvor der samtidig var dannet et græsk rige, trængte græske tropper frem gennem Nordgrækenland, slog de frankiske fyrster og indtog et større område på Peloponnes med hovedstad i Mistra ved det gamle Sparta. Fra midten af 1300-t. blev denne by den vigtigste på græsk område. Her udfoldedes en græsk civilisation, som på mange måder greb tilbage til antikken, og hvis betydeligste åndspersonlighed var Georgios Gemistos, en nyplatonisk filosof med tilnavnet Plethon. Da grækerne i Lilleasien i 1261 endvidere tilbageerobrede Konstantinopel fra frankerne, blev byen igen sæde for græsk kultur, ikke mindst billedkunst.

Den græske blomstring blev standset ved den tyrkiske (osmanniske) erobring, hvor Konstantinopel blev indtaget i 1453, Athen i 1456. Der var dog på det tidspunkt stadig græske områder, der var under frankisk herredømme. Således beherskede venetianerne omkring år 1500 både Cypern, Kreta og De Joniske Øer. Forholdet mellem grækere og venetianere var belastet af den religiøse forskel, og den tyrkiske erobring af Cypern 1570-71 og af Kreta 1648-69 blev ikke opfattet som en katastrofe for græskheden. Kun De Joniske Øer og et område på Peloponnes blev aldrig besat af tyrkerne, men forblev under venetiansk herredømme indtil 1797, da de kom under først fransk, senere britisk herredømme. Kulturen på De Joniske Øer kom derfor til at udvise en række særtræk først og fremmest pga. den italienske påvirkning.

Historisk oversigt
529 Justinian 1. lukker Akademiet i Athen.
580-620 Indvandring af slaviske stammer.
ca. 820-961 Kreta okkuperet af arabere
1204 Efter 4. korstog oprettes frankiske fyrstendømmer i de græske områder med undtagelse af Epiros.
1204-1669 Kreta under venetiansk herredømme.
1349 Despotatet Morea i Mistra dannes.
1354 Osmannernes erobring af Balkan begynder.
1460 Mistra kapitulerer til osmannerne. Grækenland under Osmannerriget indtil 1829.
1821-29  Den Græske Frihedskrig mod Osmannerriget.
1832  Grækenland bliver et uafhængigt monarki.
1843  Statskup. Kong Otto 1. indfører parlamentarisk demokrati.
1862  Kong Otto 1. abdicerer.
1863  Vilhelm af Glücksborg ny konge som Georg 1.
1897  Krig mod Osmannerriget.
1912-13  Balkankrigene. Makedonien, Epiros og Kreta indlemmes i Grækenland.
1917  Grækenland indtræder i 1. Verdenskrig på ententens side.
1920-22  Krig mellem Grækenland og Tyrkiet i Lilleasien.
1923  Lausannefreden. Befolkningsudveksling mellem Grækenland og Tyrkiet.
1924  Grækenland bliver republik.
1935  Monarkiet genindføres.
1936-41  Ioannis Metaxas' diktatur.
1940  Italien angriber Grækenland.
1941-44  Grækenland besat af Tyskland, Italien og Bulgarien.
1945-49  Den Græske Borgerkrig.
1952  Grækenland medlem af NATO.
1967-74  Juntatiden.
1973  Monarkiet afskaffes.
1974  Cypernkrisen; militærjuntaens fald.
1981  Andreas Papandreou bliver premierminister. Grækenland medlem af EF.
1994  Grækenland blokerer grænsen til Makedonien.
1995 Grækenland bliver fuldt medlem af WEU.
1996  Andreas Papandreou træder tilbage efter at have domineret græsk politik i to årtier og skabt grundlaget for en moderne vesteuropæisk politisk kultur i Grækenland.
2001  Grækenland træder ind i euzonen, og græske drakmer erstattes året efter af euro.
2004  Grækenland er vært for De Olympiske Lege.
2009  Finanskrise og statsbankerot truer. Det internationale finansielle lånemarked degraderer den græske stats betalingsevne til lavt niveau og den økonomiske usikkerhed og lånerenten stiger yderligere.
2010  EU, ECB og IMF beslutter at støtte Grækenland med en økonomisk lånepakke på i alt 110 mia. euro.
2011  Premierminister Georgios Papandreou går af i kølvandet på finanskrisen.
2012  Det græske parlament vedtager endnu en lånepakke fra EU, ECB og IMF på 130 mio. euro. Politisk krise og social uro præger Grækenland.
2013  Som led i nedskæringspolitikken intensiveres fyringer af offentlige ansatte. Det statslige tv-selskab ERT lukkes.
2014  Grækenland overtager 1. januar EU-formandskabet.

Læs videre om Den Græske Frihedskrig og selvstændigheden 1821-32.

Se oversigt over græske premierministre og statsoverhoveder.

Læs om Grækenland generelt.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Grækenland. Mens tyrkerne besad det græske område, blev Athens Akropolis indrettet som den tyrkiske kommandants hovedkvarter. Parthenon blev i 1460 omdannet til moské, og en minaret opførtes på templets vestside. Under det venetianske bombardement i 1687 blev templet stærkt beskadiget. Skadernes omfang forstærkedes af, at tyrkerne også anvendte bygningen til krudtkammer. Samtidigt stik.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
12/11/2013
Tina Hagstrøm
27/03/2009
Redaktionen
25/03/2009
Ekspert
michaelash
Oprindelig forfatter
KFle
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki