Gyldent Daggry, Khrysi Avgi, græsk højreorienteret bevægelse og parti dannet i 1980'erne under ledelse af Nikolaos Michaloliakos (f. 1957). Gyldent Daggry fik første gang en vis bevågenhed uden for de højreekstremistiske cirkler i begyndelsen af 1990'erne i forbindelse med striden omkring navnet på den tidligere jugoslaviske stat Makedonien. Ved valgene i maj-juni 2012, som blev præget af Grækenlands dybe politiske og økonomiske krise, opnåede partiet ca. 7% af stemmerne.
Bevægelsen er blevet karakteriseret som nynazistisk og fascistisk, men afviser selv en sådan forbindelse. Michaloliakos har absolut magt i partiet, og det har indført den såkaldte "romerske hilsen" medlemmerne imellem. Partiet anklages for anvendelse af omfattende politisk vold.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki