Qaanaaq Kommune

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Qaanaaq Kommune, før 1997 Avanersuaq Kommune, tidligere grønlandsk kommune; 865 indb. (2006); navngivet efter Qaanaaq (Thule), der hører til de nordligste bosætninger i verden. Qaanaaq Kommune indgik 1.1.2009 i storkommunen Qaasuitsup Kommunia.

Beliggenheden tæt ved det nordamerikanske kontinent har gennem hele historien betydet, at der inden for kommunens område har foregået — og stadig foregår — udveksling af mennesker og dyr med Nordamerika; på det smalleste sted i Nares Stræde er der 30 km til Ellesmere Island. Fra september til maj ligger den gennemsnitlige temperatur under frysepunktet, og der er mørketid i 4-5 måneder og midnatssol af samme varighed.

Kommunefakta
Areal (km2) 245.500
Isfrit landareal 20.500
Indbyggertal (2006)
Qaanaaq by 660
Bygder (2006)
Siorapaluk 93
Qeqertat 22
Qeqertarsuaq (Herbert Ø) 2
Moriusaq 11
Savissivik 76
Pituffik (Thule Air Base) ligger i kommunen, men er ikke administrativt en del af denne 
Kommunens befolkningsudvikling
1970 603
1980 771
1990 846
2000 864

Befolkningen i Qaanaaq er nordgrønlændere og taler en dialekt meget forskellig fra vestgrønlandsk. Hovedparten af indbyggerne i det oprindelige Thule, som Knud Rasmussen anlagde i 1910, flyttede i 1953 de ca. 100 km mod nord til Qaanaaq; anlæggelsen af den amerikanske luftbase Thule Air Base (Pituffik) medførte stærkt forringede fangstmuligheder ved Thule, især pga. støjen fra fly- og skibstrafik. Det traditionelle fangsterhverv er bevaret i Qaanaaq i højere grad end i det øvrige Grønland, og det spiller en stor rolle for fødevareforsyningen. Befolkningens store ekspertise i at rejse og overleve under højarktiske forhold har betydet, at fangerne gennem hele 1900-t. har støttet og deltaget i nordpolsekspeditioner.

Søkonge.

Søkonge.

I 2004 indhandledes fangstprodukter for lidt over 2 mio. kr. De vigtigste fangstdyr er sæler, især ringsæl, hvidhval og narhval. Fiskeriet har været voksende, og lige som i de sydligere kommuner drejer det sig om hellefisk, som udgør godt 98% af værdien af fiskeriet. Der fanges også søkonger, som yngler i millionvis på fuglefjelde i kommunen. 11% af de erhvervsaktive er heltidsbeskæftigede fangere, mens 60% arbejder inden for servicesektoren.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
22/05/2012
Oprindelige forfattere
PAF
01/02/2009
ROR
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki