Uummannaq Kommune

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Uummannaq kirke. Den er opført af bornholmske stenhuggere. Foto: Bibs Egø.

Uummannaq Kommune, da. Umanak, tidligere kommune i det nordvestlige Grønland; 2485 indb. (2006). Uummannaq Kommune indgik 1.1.2009 i storkommunen Qaasuitsup Kommunia.

Kommunen er navngivet efter Uummannaq, grønl. 'det hjerteformede', efter det 1170 m høje fjeld nord for byen.

Uummannaq kan besejles fra juni til december, og byen fungerer som trafikknudepunkt med Atlantkaj og lufthavn; hertil kommer skole, hospital, sportshal og en række sociale institutioner. Næsten halvdelen af kommunens indbyggere bor i syv bygder spredt ved bugten nord for halvøen Nuussuaq; Uummannaq selv ligger på en ø i bugten. Havet er rigt på resurser, og der er mange sæler, men også narhval, hvidhval og andre arter. Også et antal store fuglefjelde baserer sig på havets rigdomme.

Kommunefakta
areal (km2) 93.000
isfrit landareal 12.500
folketal (2006)
Uummannaq by 1322
bygder
Ikerasak 279
Qaarsut 295
Niaqornat 69
Saattut 245
Ukkusissat 186
Illorsuit 93
Nuugaatsiaq 96
kommunens befolkningsudvikling
1970 2369
1980 2503
1990 2677
2000 2761

Området blev i 1600- og 1700-t. hyppigt besejlet af hollandske hvalfangere, hvad en række stednavne viser. Den danske kolonimagt etablerede sig først i 1761 og medbragte blandt andet garn til sælfangst; det betød en voldsom ekspansion i fangsten. Fiskeriet var tidligere kun af begrænset vigtighed, men hellefisk har nu fået stor betydning. Specielt i bygderne er der tale om en udvikling, som helt har ændret den økonomiske struktur. Der indhandles for godt 32 mio. kr. (2004), hovedparten i bygderne, og 99% heraf udgøres af hellefisk. Hertil kommer små mængder af havkat, rødfisk, torsk, stenbider og ammassat. Til trods for de gode fiskerimuligheder har både by og bygder undergået en markant afvandring på næsten 10% over de sidste 6 år.

Fuglefjeld 900 m (Mallemuk) fotograferet fra båd på tur nær Uummannaq. Foto: Bibs Egø.

Fra gammel tid har der været brudt kul ved en række lokaliteter, bl.a. bruddene i Slibestensfjeldet, hvor staten foretog kulbrydning indtil 1924. På Nuussuaq er der fundet naturgas og tykke lag af bituminøse skifre, som de seneste år er vurderet med et stort potentiale for fremtidig kommerciel produktion. Mest kendt er dog minedriften ved Maarmorilik, hvor man 1936-40 brød marmor og senere bly og zink. På grund af ny teknologi er det muligt at udnytte restmalmen, og der arbejdes på at genåbne minen.

Uummannaq har et vist potentiale for turisme. Man tilbyder bl.a. kørsel med hundeslæde, fiskeri, jagt, hvalsafarier og andre naturoplevelser. Turismemulighederne er øget væsentligt ved indvielsen i 1999 af en ny lufthavn for fastvingede fly. Særligt turneringer i isgolf samt Julemandens Værksted tiltrækker turisterne.

Byens kirke er Grønlands største stenkirke, bygget 1935 af tilhugne granitsten fra området.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Fuglefjeld 900 m (Mallemuk) fotograferet fra båd på tur nær Uummannaq. Foto: Bibs Egø.

© Dette billede må du ...

Uummannaq kirke. Den er opført af bornholmske stenhuggere. Foto: Bibs Egø.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
22/05/2012
puise
25/03/2009
Redaktionen
16/03/2009
Oprindelige forfattere
HS-L
02/02/2009
KSom
02/02/2009
ROR
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki