Sturla Þórðarson, 1214-1284, islandsk høvding, forfatter og skjald; Snorri Sturlusons nevø. Sturla var modstander af Islands indlemmelse i det norske monarki, inden han under sit ophold i Norge 1263-71 kom på venskabelig fod med kong Magnus 6. Lagabøter, for hvem han skrev sagaerne om Håkon 4. Håkonsson og Magnus selv; den sidste er kun fragmentarisk bevaret.
Sturla, der i 1271 blev Islands første kongeligt udnævnte lagmand, skrev flere digte om Håkon og Magnus, men hans hovedværk er Íslendinga saga om Islands historie; se også sagalitteratur.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki