Manuel 1. Komnenos

© Bridgeman Art Library/British Library, London

Manuel 1. Komnenos. Baudouin 2. af Jerusalem besøger Manuel 1. (tv.). Illustration fra en udgave fra 1400-t. af Vilhelm af Tyrus' korstogshistorie.

Manuel 1. Komnenos, 1118-1180, byzantinsk kejser fra 1143, søn af Johannes 2. Komnenos. Manuel 1. var interesseret i kunst og filosofi og stærkt påvirket af Vestens ridderidealer. Hans forsøg på at udvide Det Byzantinske Riges indflydelsessfære mod øst førte til byzantinsk overhøjhed over småstaterne Kilikien og Antiochia, mens et forsøg på at gøre også kongeriget Jerusalem til en byzantinsk vasalstat strandede, da han resultatløst angreb Egypten i 1169. Han søgte at reducere Venezias privilegier og indflydelse i riget ved i 1171 at arrestere venetianere overalt i riget og beslaglægge venetiansk ejendom, men han viste sig for ubøjelig til at opnå varige politiske gevinster. For at øge sin troværdighed i Vesteuropa angreb han den seldsjukiske sultan af Konya, Kılıç Arslan 2., men led i 1176 et alvorligt nederlag ved Myriokefalon, som kraftigt forringede Det Byzantinske Riges prestige i udlandet. I Ungarn havde han held med at få indsat sin kandidat, Béla 3., på tronen.

I sin Italienspolitik støttede Manuel paven mod kejser Frederik 1. Barbarossa og forsøgte at få paven til at anerkende ham som kejser også i Vest mod at gennemføre en kirkeunion mellem Konstantinopel og Rom. Men Venezia fik efter Manuels nederlag til seldsjukkerne endeligt forpurret alliancen mellem paven og Manuel. Ved Manuels død lå hans kreative og idérige politik derfor i ruiner, og han skulle blive den sidste byzantinske kejser, der optrådte som leder af en europæisk stormagt.