Irak

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Irak, republik i Mellemøsten. En stor del af landet udgøres af den flade slette mellem floderne Eufrat og Tigris, oldtidens Mesopotamien ('landet mellem floderne'), der var centrum for nogle af oldtidens kendteste højkulturer, Assyrien og Babylonien.

Irak blev et selvstændigt monarki i 1932 og republik i 1958. 1979 -2.003 har landet været diktatorisk styret af et sunnimuslimsk arabisk mindretal omkring præsident Saddam Hussein og hans familie. I 1970'erne foregik en vis økonomisk og social vækst med baggrund i landets store olie- og naturgasforekomster, men den blev afbrudt af en udmarvende krig mod Iran 1980-88.

Irak (Landefakta)
52770864.601.png 25658009.601.png
Dansk navn Irak
Lokalt navn Jumhuriyya al-'Iraqiyya
Engelsk navn Iraq
Uafhængighed 1932
Areal 438.300 km2
Indbyggertal (2007) 26.800.000
Hovedstad Baghdad 
Sprog arabisk (off.), kurdisk, persisk, tyrkisk, andre
Befolkning arabere 75%, kurdere 18%, andre (tyrkere, assyrere mfl.) 7%
Religion shiamuslimer 60%, sunnimuslimer 35%, kristne og andre 5%
Møntenhed dinar
Møntkode IQD
Nationalitetsmærke til biler IRQ
Internetdomænenavn .iq
BNP pr. indb. (2007) 1600 $
Middellevetid (2005) mænd 57 år, kvinder 60 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2005) -
Indeks for levevilkår (position) -

Landets situation blev yderligere forværret 1990, da Irak i et forsøg på at vinde resurser og kontrol over adgangen til Den Persiske Golf annekterede Kuwait. Erobringen blev mødt af et massivt internationalt gensvar med omfattende bombninger, ødelæggelser og politisk og økonomisk isolation til følge. Efter den 11. september 2001 blev Irak af USA betragtet som en trussel og anklaget for fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Irak blev i 2003 invaderet af en amerikanskledet koalition; Saddam Husseins styre faldt efter få uger, men det har siden vist sig vanskeligt at indføre ordnede forhold, og landet har været plaget af daglige terrorangreb og blodige sekteriske sammenstød. Dog indsattes en irakisk regering i 2006, og fra 2008 indledte mange lande i den koalition, der invaderede landet, en tilbagetrækning af deres tropper. I august 2010 trak USA sine sidste kamptropper ud af Irak og med udgangen af 2011 skal de sidste internationale styrker forlade landet.

Nationalflag

Iraks nuværende flag stammer fra 1991. Læs mere om Iraks nationalflag.

Geografi

Iraks grænser går overvejende gennem ubeboede og uvejsomme områder, og de fleste er omstridt. Læs mere om Iraks geografi.

Sprog

De officielle sprog er arabisk og kurdisk. Læs mere om Iraks sprog.

Religion

Ca. 95% af Iraks indbyggere er muslimer. Læs mere om religion i Irak.

Økonomi

Landets økonomi er stærkt afhængig af olieproduktionen. Læs mere om Iraks økonomi.

Irak.

Irak.

Sociale forhold

Befolkningen har lidt under krig, sanktioner og uroligheder. Læs mere om Iraks sociale forhold.

Sundhedsforhold

Også landets sundhedsforhold har været præget af landets nylige omtumlede historie. Læs mere om Iraks sundhedsforhold.

Militær

Landets væbnede styrker er under opbygning. Læs mere om Iraks militær.

Uddannelse

Iraks skolesystem er offentligt. Læs mere om Iraks uddannelsessystem.

Massemedier

Landet har et stort antal aviser samt satellit-tv og adskillige radiostationer. Læs mere om Iraks massemedier.

Arkitektur og kunst

Landet har en rig kulturhistorie. Læs mere om Iraks arkitektur og kunst.

Litteratur

Baghdad var et centrum for klassisk arabisk litteratur. Læs mere om Iraks litteratur.

Musik

Irakisk musik tilhører den mellemøstlige kultur. Læs mere om musik i Irak.

Historie

Irak blev udskilt som en selvstændig stat i 1925 og har siden haft en omskiftelig og ofte voldsom historie. Læs mere om Iraks historie.

Se videoklip:

Jagten på Saddam Hussein sluttede, da den tidligere diktator blev fanget under murbrokker på en gård ved Ad Dwar i nærheden af Tikrit - uden at der blev løsnet et skud (TV-Avisen 14.12.2003).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+25658009.601.svg (261.63 kB)

Admin

05/02/2009

[+26972179.601.svg (206.89 kB)

Admin

05/02/2009

[+52770864.601.svg (3.17 kB)

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
06/11/2012
Ekspert
Ledstrup
Oprindelige forfattere
ABN
31/01/2009
MlmOEst
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki