Samarra. Den fritliggende, spiralsnoede minaret er en del af den store moské i Samarra, opført under en af abbasidekalifferne i 847. Den over 30 m høje teglstensbygning, hvis form har sin rod i de babyloniske ziggurater, er velbevaret; kun ydermurene står tilbage af selve moskéen, hvis bedehal var så stor, at den kunne rumme hele byens befolkning ved fredagsbønnen.
Samarra, by i Irak ca. 120 km NV for Baghdad ved Tigris; 200.000 indb. (2002). Byen var 836-892 hovedstad for den fra Baghdad fordrevne abbasidekalif. I denne periode opførtes mægtige paladser med store haveanlæg, moskéer og vidtstrakte boligkvarterer. Herefter forfaldt byen. Det store ruinområde undersøgtes 1911-13 af tyske arkæologer, der bl.a. udgravede vægmalerier i paladserne med figurfremstillinger og dyrefriser; husenes vægge var udsmykket med udskårne stukpaneler. Flere fund er nu i Pergamon-Museum i Berlin. Ruinerne af to store moskéer, den ene Mutawakkils moské, en af verdens største med en vældig, spiralsnoet minaret, vidner om abbasidernes formåen på bygningskunstens område. Byen har et vigtigt shiamuslimsk valfartssted, al-Askari-moskéen eller Den Gyldne Moské, som rummer gravene for den 10. og den 11. imam. Moskéen blev alvorligt beskadiget ved bombeterror i 2006 og 2007. Angrebene blev sandsynligvis gennemført af sunnimuslimske oprørere og førte til en optrapning af den sekteriske vold i Irak.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Samarra. Den fritliggende, spiralsnoede minaret er en del af den store moské i Samarra, opført under en af abbasidekalifferne i 847. Den over 30 m høje teglstensbygning, hvis form har sin rod i de babyloniske ziggurater, er velbevaret; kun ydermurene står tilbage af selve moskéen, hvis bedehal var så stor, at den kunne rumme hele byens befolkning ved fredagsbønnen.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki