Bohuslän

Bohuslän, landskab i Vestsverige ved Skagerrakkysten mellem Göteborg og grænsen til Norge; 4473 km², 287.223 indb. (2010).

Naturlandskabet er præget af grundfjeldet, gennemsat af sprækker, der ved forskydninger har delt området op i blokke. De markerer sig nu på fastlandet, adskilt af dale, og i den udstrakte skærgård. Istidens gletschere har kun efterladt sig få spor, men i det efterfølgende ishav aflejredes sand og ler, der som en følge af den senere landhævning ses som terrasser. Området var skovdækket i vikingetiden, men svedje- og græsningsbrug fjernede skoven. Siden bredte lyngen sig, og fyrren indvandrede; denne er i vore dage afløst af granplantager, men landskabet er ret skovfattigt.

I højmiddelalderen var Bohuslän et af Norges vigtigste kornområder. Siden var fiskeriet i perioder væsentligt og gav tillige beskæftigelse på land. Dertil kom kystfart og handel over Kattegat med produkter fra land- og skovbruget.

I slutningen af 1800-t. tog industrialiseringen fart; fra stenbrud ved kysten eksporteredes brosten til Europas gader, en virksomhed, der ramtes hårdt af asfaltens indtog i 1920'erne og 1930'erne. Langs kysten arbejdede også mindre bådeværfter, men først med etablering af Uddevallaværftet i 1945 (nedlagt 1986) kan man tale om egentlig skibsværftsindustri. Her er også bilindustri, og Lysekil har petrokemisk industri.

Bohuslän har et varieret landskab med bl.a. den store skærgård; klimaet er mildt, og den centrale beliggenhed i forhold til tætbefolkede områder har gjort det til et af Sveriges og Nordeuropas populæreste sommerferieområder, der, hvad de store øer Tjörn og Orust og byen Stenungsund angår, markedsføres som Bästkusten.