Hammarsjön, lavvandet sø ved Kristianstad i det østlige Skåne; søen gennemstrømmes af Helge Å. Søens størrelse (ca. 18 km2) og vandspejlets højde varierer med årstiderne, men reguleres også nøje af en række til dels modstridende interesser: Den lavtliggende by Kristianstad skal sikres mod oversvømmelser, vandet udnyttes til omegnens store kartoffelavl, og det rige fugleliv sikres, herunder ynglefuglene på den lave halvø Håslövs ängar.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki