Fiji, ørige og republik i Stillehavet, indtil 1970 britisk koloni. Blandt de spredte og meget små nationer i regionen indtager Fiji en central rolle; hovedstaden Suva rummer flere regionale organisationer, og lufthavnen i Nadi er centrum for flyvningen i den vestlige del af Stillehavet. Fijis traditionelle ensidige økonomi baseret på sukkereksport suppleres i stigende grad af letindustri og turistindtægter.
| Dansk navn | Fiji |
| Lokalt navn | Fiji Islands |
| Engelsk navn | Fiji |
| Uafhængighed | 1970 |
| Areal | 18.333 km2 |
| Indbyggertal (2007) | 906.000 |
| Hovedstad | Suva |
| Sprog | engelsk (off.), fiji, hindi, andre |
| Befolkning | fijianere 51%, indere 44%, andre 5% |
| Religion | kristne 52%, hinduer 38%, muslimer 8%, andre 2% |
| Møntenhed | dollar |
| Møntkode | FJD |
| Nationalitetsmærke til biler | FJI |
| Internetdomænenavn | .fj |
| BNP pr. indb. (2007) | 2277 $ |
| Middellevetid (2007) | mænd 66 år, kvinder 70 år |
| Indeks for levevilkår (HDI, 2007) | 0,758 |
| Indeks for levevilkår (position) | 90 |
Flaget blev antaget ved uafhængigheden i 1970 og forblev uændret efter militærkuppet i 1987. Læs mere om Fijis nationalflag.
Fijiøerne består af to store og mere end 300 mindre øer med et 1,3 mio. km2 stort havterritorium. Hovedøen Viti Levu udgør sammen med den nordlige naboø Vanua Levu 87% af arealet og rummer næsten hele befolkningen. Læs mere om Fijis geografi.
De officielle sprog på Fijiøerne er standardfiji og engelsk. Fijisproget, som omfatter to ret forskellige dialektgrupper, tilhører den austronesiske sprogfamilie. Læs mere om Fijis sprog.
Republikkens forfatning fra 1990 indførte et tokammersystem og giver melanesierne ret til statsministerposten samt til 37 af de i alt 70 pladser i Repræsentanternes Hus. Læs mere om Fijis forfatning.
Øgruppen blev opdaget og koloniseret i det andet årtusinde f.Kr. af austronesisk-talende folk fra det vestlige Stillehav. Senere indvandringer fra andre øer gjorde Fiji til et mødested for melanesiske og polynesiske kulturpåvirkninger. Læs mere om Fijis historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25632616.601.svg (46.35 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 25657871.601.svg (188.62 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 26972319.601.svg (242.7 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] ud_a_281120.mp3 (5.7 kB) Ingen beskrivelse | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki