Salomonøerne - geografi

Salomonøerne består af to lange, parallelle ørækker, dannet ved foldninger og brud i randzonen mellem to kontinentplader. Jordskælv, hævninger, sænkninger og virksomme vulkaner, fx Bagana på Bougainville, vidner om, at jordskorpen stadig er i bevægelse. De fleste øer består af vulkanske eller stærkt omdannede bjergarter, men også koralkalk er udbredt. Nogle øer, fx den store Ontong Java, er atoller, hvoraf flere er såkaldte hævede atoller (Rennell). Uden for de to rækker ligger Santa Cruz og the outliers Rennell, Bellona, Anuta, Sikaiana og Tikopia, adskilt af store havdybder.

Klimaet er tropisk med rigelig regn og uden egentlige årstider. Ikke sjældent optræder der orkaner. På frugtbar jordbund, fx udviklet på koralkalk, er plantevæksten meget yppig, om end artsfattigere end på Ny Guinea. Også dyreverdenen er en reduceret udgave af Ny Guineas; således er der ingen pattedyr ud over flagermus. På blotlagte jorder er jorderosion et betydeligt problem. Regnskoven indeholder adskillige værdifulde arter af hårdt tropisk træ, fx ibenholt, som fældes til eksport. Forsøg på at regulere skovhugsten af miljøhensyn har flere gange medført konflikter med de udenlandske selskaber, som står for eksporten.

Befolkningen er helt overvejende melanesisk af meget mørk hudfarve. De fleste bor i smålandsbyer ved kysterne. Størstedelen ernærer sig ved landbrug, hovedsagelig til selvforsyning. Der dyrkes maniok, batat, yams, taro og banan; som salgsafgrøder bl.a. ris, kokos, palmeolie og kakao. De tre sidste er de vigtigste eksportvarer sammen med tømmer og fiskeprodukter. Importen er en bred vifte af færdigvarer, men en lille industri er ved at vokse frem i landet selv.

Turisme bidrager i stigende grad til økonomien. Øerne har et eksotisk Sydhavsmiljø, men også mange minder fra 2. Verdenskrig, hvor amerikanske styrker i 1942 vandt afgørende slag om Guadalcanal og snart derefter tilføjede japanerne svære tab i Koralhavet (se Coral Sea).

Læs mere om Salomonøerne.