Alicante, spansk provins; 5863 km2, 1.732.389 indb. (2005); hovedstad: Alicante. Provinsen ligger i SØ-Spanien, og naturforholdene varierer mellem bjergområder i nord og nordvest og sletter i sydøst, der bl.a. afvandes af Rio Segura, provinsens største flod. Sletterne er frugtbare og udgør et tætbeboet landbrugsområde; her dyrkes vin, dadler, citrusfrugter, mandler og grøntsager. Hovederhvervet er turisme, men der er også industri, især virksomheder, der forarbejder læder til skotøj.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki