Henrik Søfareren var drivkraften i den tidlige portugisiske udforskning af Afrika. Selvom der blev etableret lukrative handelsforbindelser, først og fremmest til slavehandel, brugte han så mange midler på ekspeditionerne, at han ved sin død var stærkt forgældet. Portrættet er formentlig fra ca. 1465.
Henrik Søfareren, Henrique o navegador, 1394-1460, portugisisk kongesøn og hertug af Viseu, som stod bag en række opdagelsesrejser langs med Afrikas vestkyst.
Henrik udmærkede sig første gang militært under belejringen i 1415 af den marokkanske by Ceuta, og efter sejren blev han af sin far, João 1. Avís, udnævnt til Ceutas guvernør.
I kraft af dette embede fik han kommando over flere skibe, og ansporet af beretninger fra fjerne lande sendte han en mindre ekspedition af sted, som i 1418 nåede Madeira.
I 1419 blev han guvernør for Algarve og året efter stormester i Christusordenen. Efter faderens død i 1433 stod Henrik bag flere opdagelsesrejser langs Afrikas vestkyst.
I 1443 blev Kap Blanco, som nu udgør grænsen mellem Vestsahara og Mauretanien, rundet, og senere fulgte bl.a. opdagelsen af Senegalfloden (1445), Gambiafloden (1446) og Kap Verde-øerne (1456).
Henrik deltog aldrig selv i opdagelsesrejserne, men han og kredsen omkring ham var medvirkende faktor til, at Portugal kunne etablere sit oversøiske koloniimperium.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Henrik Søfareren var drivkraften i den tidlige portugisiske udforskning af Afrika. Selvom der blev etableret lukrative handelsforbindelser, først og fremmest til slavehandel, brugte han så mange midler på ekspeditionerne, at han ved sin død var stærkt forgældet. Portrættet er formentlig fra ca. 1465.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki