Porto Santo, portugisisk ø i Atlanterhavet 43 km NØ for Madeira; 42 km2, ca. 4400 indb. (2004). Hovedbyen, Vila Baleira, ligger på sydsiden. Porto Santo er lav, tør og sandet og især kendt for sine fine sandstrande. Den har fly- og bådforbindelse til Funchal på Madeira.
Portugisernes genopdagelse og kolonisering af Porto Santo er kun beskedent dokumenteret; det antages, at den blev opdaget samtidig med Madeira i begyndelsen af 1400-t., men at den først koloniseredes senere. Øen fik lufthavn før Madeira og tjente en tid som lufthavn for denne.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki