Østrig, forbundsstat i Centraleuropa, der består af ni forbundslande (delstater): Vorarlberg, Tyrol, Salzburg, Niederösterreich, Oberösterreich, Wien, Steiermark, Burgenland og Kärnten. Hovedstaden er Wien. Som centrum for Habsburgerriget hørte Østrig fra middelalderen og frem til 1. Verdenskrig til Europas stormagter. Landet blev i 1995 medlem af EU.
Flaget blev officielt antaget i sin nuværende form i 1945, men som heraldisk mærke kan den hvide bjælke i rødt føres tilbage til 1200-t. Læs mere om Østrigs nationalflag.
| Dansk navn | Østrig |
| Lokalt navn | Österreich |
| Engelsk navn | Austria |
| Areal | 82.730 km2 |
| Indbyggertal (2011) | 8.400.000 |
| Hovedstad | Wien |
| Sprog | tysk (off.) |
| Befolkning | østrigske statsborgere 90%, andre (især tyrkere, tyskere og folk fra det tidligere Jugoslavien) 10% |
| Religion | katolikker 78%, protestanter 5%, muslimer 2%, øst-ortodokse 1%, andre eller ingen 14% |
| Møntenhed | euro |
| Møntkode | EUR |
| Tidligere møntenhed | østrigske schilling (ATS) |
| Nationalitetsmærke til biler | A |
| Nationalitetsmærke til fly | OE |
| Internetdomænenavn | .at |
| BNP pr. indb. (2007) | 33.262 $ |
| Middellevetid (2007) | mænd 76 år, kvinder 82 år |
| Indeks for levevilkår (HDI, 2007) | 0,944 |
| Indeks for levevilkår (position) | 14 |
Østrig er helt overvejende et bjergland. Kun mod øst og SØ samt i Donaudalen er der større lavlandsområder. Læs mere om Østrigs geografi.
Sproget i Østrig er østrigsk tysk. Skriftsproget er østrigsk standardtysk, mens talesproget består af mellem- og sydbayerske dialekter.
Kristendommen skal have nået Østrig i 300-t. I 798 blev Salzburg ærkebispesæde. Udviklingen i middelalderen forløb som i Tyskland. Læs mere om religion i Østrig.
Den føderale republik Østrigs forfatning fra 1920 blev ophævet i 1934 og genindført i 1945. Ifølge forfatningen er Østrig en forbundsstat bestående af ni delstater ... Læs mere om Østrigs forfatning.
Efter 2. Verdenskrig lå økonomien i ruiner; forinden var en stor del af erhvervslivet kommet på tyske hænder. Læs mere om Østrigs økonomi.
Østrigs lange tradition for bred social sikring af befolkningen rækker tilbage til Ulykkesforsikringsloven af 1887. Læs mere om sociale forhold i Østrig.
Østrig. Bjerglandskab.
Middellevetiden er for mænd steget fra 66,4 år i 1970 til 74,9 år i 1998. For kvinder er de tilsvarende tal 73,4 og 81,1 år. Læs mere om sundhedsforhold i Østrig.
Østrigsk ret hører til den tyske retsfamilie. Den østrigske borgerlige lovbog, Allgemeines Bürgerliches Gesetzbuch (ABGB), er fra 1811 og således betydelig ældre end den tyske BGB. Læs mere om det østrigske retssystem.
De væbnede styrker er (2006) på 39.900 militære med 20.600 værnepligtige med syv måneders grundlæggende uddannelse. Læs mere om Østrigs militær.
Det østrigske uddannelsessystem, der har mange lighedspunkter med det sydtyske, fungerede endnu i år 2000 trods en række nyere reformer stadig inden for rammerne af en lov fra 1962. Læs mere om uddannelsessystemet i Østrig.
Österreichische Nationalbibliothek, der har til huse i Wiens Hofburg, rummer ca. 3 mio. bind (1999) og værdifulde specialsamlinger, bl.a. en stor papyrussamling ... Læs mere om Østrigs biblioteker og arkiver.
I Østrig udkommer der 17 dagblade, der har et samlet dagligt oplag på ca. 2,7 mio.. De største aviser er Neue Kronen-Zeitung med et oplag på 852.000 (2005) og Kurier med ca. 260.000 (2005). Læs mere om massemedier i Østrig.
Østrig. Kort.
Fra den tidlige middelalder er det først og fremmest kirkearkitekturen, der kendes. Læs mere om arkitektur i Østrig.
Romansk vægmaleri og facadeskulptur fra 1000-1200-t. er bevaret i bl.a. domkirken i Gurk i Kärnten; et hovedværk inden for emaljekunsten er Nicolaus fra Verduns Verdun-alter fra 1181 i Klosterneuburg. Læs mere om østrigsk billedkunst.
I Østrig har kunsthåndværk ligesom billedkunst og arkitektur udviklet sig i samspil med især tysk, slavisk og italiensk kunst. I 1500- og 1600-t. var Salzburg og dens omegn et center for kunsthåndværk med en blomstringstid for ... Læs mere om kunsthåndværk og design i Østrig.
Det Habsburgske Kejserrige omfattede mange folkeslag, men når der tales om østrigsk litteratur, tænkes der i dag kun på den tysksprogede. Læs mere om østrigsk litteratur.
Østrigs musikalske udvikling indledtes i 700-t. med grundlæggelsen af klostre i bl.a. Salzburg, Kremsmünster, Michaelbeuern. Læs mere om østrigsk musik.
I løbet af 1700-t. opstod der i Wien en folkelig dialektkomedie, Das Wiener Volksstück, der blandede realistiske, satiriske og overnaturlige elementer. Læs mere om østrigsk teater.
Østrigsk film, der begyndte produktion i 1908, omfattede i stumfilmårene bl.a. Robert Wienes Orlacs Hände (1924) og Der Rosenkavalier (1925) samt Gustav Ucickys (1899-1961) Café Elektrik (1927) ... Læs mere om østrigsk film.
Det østrigske køkken er sammensat af det kosmopolitiske wienerkøkken og en række landkøkkener, som præges af solide gryderetter, rodfrugter, grove brød, røgvarer og vildt. Læs mere om det østrigske køkken.
I Østrig fremstilles ca. 3 mio. hl vin om året fra et areal på ca. 55.000 ha. De fleste vine er enkeltdruevine; de vigtigste er hvide, der enten er helt udgærede og tørre eller ædelsøde ... Læs mere om østrigsk vin.
De ældste fund er fra kulturen moustérien, ca. 100.000 år gamle. Fra yngre palæolitikum, efter 35.000 f.Kr., findes ved Willendorf flere lag med kulturerne ... Læs mere om Østrigs forhistorie.
I 15 f.Kr. blev Alpeområdet syd for Donau erobret af romerne; i 40'erne e.Kr. under kejser Claudius etableredes provinsen Noricum, hvis udstrækning stort set svarer til det nuværende Østrig ... Læs mere om Østrigs historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25633001.601.svg (968 bytes)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 25658330.601.svg (351.72 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 26971847.601.svg (410.29 kB)
| Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki