Künstlerkolonie Berlin

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Künstlerkolonie Berlin, tre boligblokke i Berlin-Wilmersdorf, opført omkring den daværende Laubenheimer Platz, i dag Ludwig-Barnay-Platz, mellem 1927 og 1930 efter tegninger af arkitekterne Ernst (1868-1935) og Günther Paulus (1898-1976).

Kunstnerkolonien blev til på initiativ af teaterarbejdernes og forfatternes faglige organisationer for at sikre medlemmerne et både billigt og attraktivt åndehul i grønne omgivelser midt i storbyen. Kolonien blev hurtigt populær i målgruppen og tiltrak også andre intellektuelle på venstrefløjen, men blev gerne betragtet med skepsis fra de overvejende borgerlige omgivelser.

Blandt koloniens ca. 300 beboere var teater- og filmfolkene Erich Engel (1891-1966), Ernst Busch og Detlef Sierck (Douglas Sirk), forfatterne og journalisterne Ludwig Renn, Johannes R. Becher, Arthur Koestler, Manès Sperber og Sebastian Haffner, den senere kendte lyriker Peter Huchel, filosoffen Ernst Bloch, sexologen Wilhelm Reich og komponisten Stefan Wolpe. 

Beboerne blev fra omkring 1930 chikaneret af nazister, og allerede i februar 1933 gennemførte SA en razzia i udvalgte lejligheder. Forfølgelserne kulminerede med en serie arrestationer den 15. marts; ved samme lejlighed blev der brændt beslaglagte bøger og dokumenter på Laubenheimer Platz. Kunstnerkolonien blev afviklet i sin hidtidige skikkelse, og en lang række af beboerne gik i eksil.

Ved Berlins deling i 1945 kom Wilmersdorf til at høre hjemme i Vestberlin, og interessen for at genoplive mindet om et kulturcenter med et kraftigt kommunistisk og jødisk islæt var ringe. Først fra 1980'erne opstod en græsrodsbevægelse, der gjorde det til sin opgave at udbrede kendskabet til et miljø, der bl.a. er kendt fra erindringslitteraturen.

I 1990 blev kunstnerkolonien fredet og kunne i det hele taget profitere af afspændingen efter Murens fald. De enkelte bygninger er blevet forsynet med mindetavler med de mest kendte beboeres data. På den måde fungerer Künstlerkolonie Berlin i dag som en alternativ indgang til Weimarrepublikkens Berlin og det antinazistiske eksil.

Læs mere om Berlin.


 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Redaktionen
09/11/2012
keuner
08/08/2012
Ekspert
UrsFu
Oprindelig forfatter
keuner
08/08/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki